Tekst: Mette Marie Elmelund
Foto: Henrik Poulsen
I et stille villakvarter – i en tilsyneladende helt almindelig have – finder man bronzekunstneren Michael Søgaard Tholles værksted. Her bliver der støbt og patineret skulpturer i bronze. Michael Tholle er en slags multikunstner, der både arbejder med bronze- skulpturer, keramik og malerier. Han bor sammen med sin kone, Nina Søgaard Tholle, der også bruger sin kreativitet til at lave værker. Selvom Michael Søgaard Tholle har arbejdet med kunst i mange år, har han ikke fundet sit endelige udtryk endnu, og måske vil det altid blive ved med at udvikle sig, for Michael står sjældent stille. I mere end en forstand.
ET LIV MED KÆRLIGHED OG MODGANG
Når Michael Søgaard Tholle står op om morgenen, har han brug for en stille start på dagen. Han spiser sin morgenmad, ser nyheder og går en tur med sine hunde. Derefter bevæger han sig ud til sit værksted og begynder at arbejde med sin kunst. Her kan han bruge mange timer, og tiden flyver hastigt forbi.
Huset i Faaborg har været hjem for Michael Søgaard Tholle de sidste 30 år. Han har været enlig far, siden hans søn var fire år gammel. De første 19 år boede han i huset med sin søn, og da han flyttede ud, havde Michael otte år alene i huset, indtil han for omkring tre år siden mødte sin store kærlighed, Nina.
– Nina og jeg mødte hinanden for tre år siden, og i dag er jeg så heldig at være gift med hende. Men faktisk stødte vi første gang på hinanden for 30 år siden, da vi begge gik på HF, fortæller Michael Søgaard Tholle.
Dengang blev forholdet til den 10 år yngre kvinde dog ikke til noget, selvom Michael Søgaard Tholle allerede havde et godt øje til hende der. Mange år efter, da Nina var blevet single, tog hun kontakt til Michael igen og kort efter begyndte kærligheden at spire. I dag har Michael det efter omstændighederne godt, men vejen dertil har dog langt fra været uden forhindringer. Med en medfødt hjertefejl, en senere hjerteoperation, en blodprop i hjernen og en ADHD diagnose, har Michael oplevet mange bump på vejen for at nå dertil, hvor han er i dag.
Nina blev en slags redningskvinde for Michael, der i 2020 var meget isoleret. Han gik og ventede på en hjerteoperation, der grundet coronaen var blevet udskudt. Nina kontaktede ham kort før operationen, og hun var der for ham under hans indlæggelse og som kæmpe støtte i tiden efter.
– Hun var der for mig i en ekstrem svær tid, og vi har lært hinanden, at det er vigtigt at stoppe op og mærke efter, fortæller Michael Søgaard Tholle.
Michaels møde med Nina blev et vendepunkt. Ikke kun i hans privatliv, men også i hans kunstneriske udvikling.
SLAGTER, SOCIALPÆDAGOG OG KUNSTNER
Hans interesse for kunst begyndte for mange år siden, da han boede i kollektiv og lavede nogle malerier. Han er selvlært kunstner og har brugt mange timer på YouTube videoer til at lære nye teknikker og måder at arbejde med kunsten på.
– Jeg har svært ved at betegne mig selv som kunstner, selvom det er sådan, andre beskriver mig, og så er jeg førtidspensionist. Men før det har jeg oplevet mange ting. En uddannelse som slagter, en næsten færdiggjort læreruddannelse, og så har jeg arbejdet i 35 år som socialpædagog, siger Michael Søgaard Tholle.
Egentlig drømte Michael om at få en læreplads hos en guldsmed eller fotograf, eller noget andet kreativt, men det var svært at finde dengang. Derfor blev han i første omgang slagter, som der var en tradition for i familien. Men livet tog hurtigt en drejning, der kom til at præge både hans personlige og kunstneriske rejse. Da Michaels bror på tragisk vis tog sit eget liv i 1994, valgte Michael at stoppe på læreruddannelsen. Det tog hårdt på ham, da hans bror var en af de mennesker, han var tættest på. Selvom Michael tidligt i sit liv havde behov for at flytte hjemmefra, holdt han kontakten med sin bror – indtil han valgte at tage herfra.
Nogle år efter valgte Michael, at han ville bruge sine livserfaringer til noget godt og til at hjælpe andre. Derfor valgte han at arbejde som socialpædagog for børn, der havde det rigtig svært. Han gav så meget af sig selv, at han til sidst endte med at arbejde i alt for mange af døgnets timer, og det udløste en blodprop i hjernen i 2008.
– Blodproppen satte mig helt tilbage. Jeg kunne ikke engang læse Anders And-blade. Jeg blev anbefalet førtidspension af neuropsykologen, men det var jeg slet ikke klar til at acceptere dengang. Det fortryder jeg nu, hvor jeg kan mærke konsekvenserne af det. Og hvis jeg havde gjort det, kunne jeg have brugt meget mere tid på det kreative, siger Michael Søgaard Tholle.
Michael beskriver, at hans ADHD er med til, at han tit er top engageret i det, han giver sig i kast med. Uanset om det er i arbejdet som socialpædagog, eller om det er som bronzekunstner. Når der er noget, han går op i, så bruger han al sin tid og kræfter på det, og glemmer af og til alt om tid og sted.
KERAMIK, BRONZE OG DRØMMEN OM MERE PLADS
Michael er også begyndt at udtrykke sig igennem keramik og laver stentøjsskulpturer. Det har han gjort de sidste tre-fire år. Han har engang på læreruddannelsen siddet 20 minutter bag en drejebænk, men ellers er han aldrig blevet undervist i teknikkerne.
– Jeg har lavet et stort maleri, der hænger inde i stuen. Det har jeg lavet på kun én dag, fortæller Michael Søgaard Tholle.
Michaels arbejde med kunsten er altid ret intens og koncentreret. Nogle gange føler han, at materialerne har deres helt eget liv og egen vilje. Derfor kan det føles som en kamp mod materialet at nå derhen, hvor han gerne vil.
– Andre gange føles det som om, at jeg får rigtig meget foræret af materialet i processen, fortæller Michael Søgaard Tholle.
I haven har Michael sit bronzeværksted, mens han og hans kone laver keramik i kælderen. Ifølge dem bor de småt – men de mangler ikke noget. Når de skal drømme stort, drømmer de om en bolig på landet, hvor de kan have plads til at lave endnu mere kunst. Michaels kunst udvikler sig hele tiden, ligesom han udvikler sig som menneske. For ham er kunsten ikke bare et arbejde eller en hobby. Det er et frirum. Her får hans hjerne ro fra alle de mange tanker, der ellers normalt fylder hos ham.
– Når jeg arbejder med kunsten, så bliver min hjerne bare helt tom. Det er virkelig rart, fortæller Michael Søgaard Tholle.
Han beskriver en oplevelse af, at kroppen og materialet går i forbindelse med hinanden, og at han altid går træt men også opløftet og glad fra værkstedet.
INSPIRATION FRA NATUREN
Blodproppen i hjernen og flere gange med stress har gjort det svært for Michael at holde fokus i længere tid ad gangen, ligesom han kan virke glemsom, eller som han selv beskriver det: klappen kan gå ned. Alligevel har han fundet en måde at omfavne de stille stunder på og lade dem blive en del af sin kreative proces.
Han finder megen inspiration til sin kunst i naturen. Ild, vand og jord er elementer, der ofte sniger sig ind i hans værker, og så får han tit idéer om natten. Når det sker, står han ud af sengen og går i gang med en skitse. Det er i de øjeblikke, hvor roen har sænket sig, at de mest levende motiver tager form i hans hoved.
Det, som muligvis er begyndt som en tanke midt om natten, kan snart ses som færdige værker ved hans kommende udstilling. Fra den 31. august kan Michael Søgaard Tholles bronzeskulpturer og keramik nemlig opleves, når han udstiller kunsten ved Bådebyggeriet i Dyreborg. Det gør han sammen med Kai Glad, der vil udstille nogle af sine akvareller. Michael laver mest kunsten for sin egen skyld, da det giver ham balance og ro i livet, men han synes det er rigtig dejligt, når andre også kan lide det, han laver.
– Jeg er meget glad for at få lov til at udstille mine værker lokalt. Mine værker vil løbende blive udskiftet i løbet af de to måneder, vi udstiller der. Jeg håber, at publikum vil få noget godt ud af det, og måske kunne se noget af sig selv i kunstværkerne, fortæller Michael Søgaard Tholle.
