Tekst: Mette Marie Elmelund
Foto: Henrik Poulsen
Der hænger stadig gamle ribber på væggene i kælderen, og gulvene knirker en smule. Trapperne vidner om de tusinder af skridt, der engang blev taget af læger og sygeplejersker. Men i dag bliver dørene åbnet af beboere med garnnøgler under armen eller en bakke kaffe i hænderne. Engang blev der givet Penicillin og født børn her, og i dag går man til strikkecafé, fredagsbar og grillaftener. I Frits Jørgensens Have, det tidligere Faaborg Sygehus, bor mennesker i alle aldre side om side. De har indrettet syrum, træningsrum og bar i de gamle depotrum, og skabt et hjem, hvor man kan vælge fællesskabet til. Det skulle have været et generations-bofællesskab, men det blev det ikke. I stedet blev det meget bedre, mener beboerne.
Faaborg Sygehus blev opført i 1929 som en institutions bygning med lange gange og høje vinduer. Sygehuset var engang en central del i byens sundhedsvæsen, men da det sidste termometer var blevet lagt i skuffen og porten lukkede bag den sidste patient, begyndte en ny fortælling. I dag lever bygningen videre som Frits Jørgensens Have opkaldt efter arkitekten, der tegnede bygningen i 1920’erne. Stedet rummer nu 40 moderne lejeboliger og et stærkt fællesskab midt i byen.
I årene efter lukningen af sygehuset stod bygningen tom og var ved at forfalde. I 2019 begyndte renoveringen i et samarbejde mellem boligselskabet FAB og arkitekter med blik for både bevarelse og fornyelse. Store dele af bygningens originale detaljer er nænsomt bevaret, og i kælderen kan man stadig finde spor fra dengang, der var sygehus. Beboerne har for eksempel fundet gamle ribber og vægte, som blev brugt til genoptræning. Nogle af billederne, der hænger rundt omkring i fællesarealerne, stammer fra den tidligere børneafdeling. Der, hvor der før blev behandlet sygdomme, skabes der i dag godt naboskab.
FÆLLESSKAB MED PLADS TIL FORSKELLIGHED
Vi er på besøg i Frits Jørgensens Have, hvor vi har talt med seks af beboerne, der hver især har fundet deres egen vej ind i det tidligere sygehus, og i det fællesskab, der lever her i dag.
Torben, Elly, Jørgen, Niels, Gert og Grethe har alle forskellige grunde til at være flyttet hertil, men de har alle det til fælles, at de har valgt fællesskabet til. De har været med til at forme det, Frits Jørgensens Have er i dag. Et sted med frihed, frivillighed og plads til forskellighed.
Torben Petersen er formand for afdelingsbestyrelsen i Frits Jørgensens Have, og han har boet i sin lejlighed i et par år. Han er egentligt fra Odense, men har boet både i Norge og på Sjælland, inden han fandt vejen til Faaborg og det gamle sygehus.
– Jeg faldt for stedet og muligheden for at blive en del af et fællesskab men uden at blive låst fast i et klassisk bofællesskab, fortæller Torben Petersen.
I dag nyder han friheden i det fleksible fællesskab. Det er et sted, hvor man kan deltage, men ikke tvinges.
– Det passer mig godt, at man selv kan vælge aktiviteter til eller fra, og de fleste beboere her vælger faktisk fællesskabet til, ikke fordi de skal, men fordi de gerne selv vil, siger Torben Petersen.
For Elly Jensen blev det gamle sygehus en ny begyndelse. Hun havde boet i Fruens Løkke i 20 år, men måtte sælge sin andelslejlighed, fordi hun var blevet for gammel til at bo der. Også hun nyder godt af fællesskabet her.
– Her har jeg fundet en lille lejlighed, der passer lige til mig med elevator, og alt jeg behøver. Jeg er meget lykkelig for valget om at flytte hertil, for jeg oplever så megen hjælpsomhed, og føler mig rigtig tryg her, fortæller Elly Jensen.
HOSPITALSRUM ER BLEVET TIL HOBBYRUM
I kælderen i Frits Jørgensens Have kan man se tydelige tegn på fællesskabet. Her har beboerne nemlig selv sat deres præg på de tidligere depotrum og forvandlet dem til kreative og praktiske fællesarealer. Der er nu både plads til syning, at male, træne og til at reparere ting i værkstedet. Desuden har de indrettet sig med “Den blå stue”, hvor der spilles pool og hygges over en øl eller to.
– Vi er jo ikke håndværkere, men vi har alle sammen prøvet at renovere huse og lejligheder før. Sammen har vi fundet nogle gode løsninger, synes vi selv, fortæller beboer Gert Kristoffersen.
– Det, at vi selv har skabt rummene, gør også, at vi passer godt på dem. Det føles lidt mere som vores eget, supplerer Grethe Kristoffersen.
Gert og Grethe har tidligere boet i Falsled og Haarby. De blev introduceret til stedet og var ikke i tvivl om, at de gerne ville flytte ind her. De kan blandt andet godt lide sammenholdet, der er mellem beboerne, og så den ro, de finder her.
– Her er der ro på. Vi havde ikke troet, at vi skulle bo i en lejlighed, men vi nyder tiden her så meget, og vi savner ikke at have en have. Vi har jo en fælles have og et drivhus, man kan benytte sig af. Vi føler os på ingen måde begrænsede af at bo i en lejlighed, fortæller Grethe Kristoffersen.
I Frits Jørgensens Have bestemmer man selv, hvor meget man vil deltage i. Der er fredagsbar én gang om måneden, strikkeklub, filmaftener, cykelhold, sport på storskærm og fælles grillaftener i gården.
– Man kan lige sende en SMS om, at baren er åben, og så kommer der altid et par stykker ned og får en enkelt øl med, fortæller Jørgen Bach Laursen.
Han flyttede hertil med sin kone efter 21 år på et husmandssted i Horne. De blev hurtigt meget begejstret for lejligheden, udsigten og samværet.
– Man kan bare være sig selv her, og vi føler os så godt tilpas, siger Jørgen Bach Laursen.
Beboer Niels Juhl Andersen boede mange år i Strandgårdsparken. Da hans hus blev solgt på tre dage, måtte han og hans kone hurtigt finde noget nyt. I deres søgen fandt de det gamle sygehus.
– Der er god udsigt, gode venner, og man løber mere spontant sammen med naboerne, end jeg har gjort førhen, fortæller Niels Juhl Andersen.
Han kunne dog ikke helt undvære sin have, så han har anskaffet sig en kolonihave ved siden af, hvor hans nye naboer også er velkomne.
ET HJEM MED ILDSJÆLE
Alle fællesrum og aktiviteter i Frits Jørgensens Have har en tovholder, og beboermøder afholdes to gange årligt, hvor nye idéer og tiltag diskuteres. Det var netop på disse møder, at planerne om kælderrummene blev født. Sammen med boligselskabet fik de lov til, at renovere kælderen og for alvor sætte deres eget præg på bygningen. For nylig er Jørgen Bach Laursen blevet tovholder på næste idé: en beredskabsplan.
– Vi kender hinanden så godt, og vi tager vare på hinanden, siger Torben Petersen.
Beboerne vil gerne være forberedt og kunne hjælpe hinanden, hvis krisen skulle bryde ud. Det handler ikke kun om at tage ansvar, men også om at skabe liv og glæde i hverdagen. For selvom der er en tydelig struktur bag aktiviteterne, er det netop den uformelle og lystdrevne tilgang, der får fællesskabet til at blomstre og fungere. Der er fælles have og et drivhus, hvor beboerne kan dyrke deres egne grøntsager. Grethe er ivrig petanquespiller og bruger banen i haven flittigt. Hun har svært ved at vælge, hvilken aktivitet, hun sætter mest pris på, men nævner alligevel petanque, fredagsbaren og deres grillaftener blandt favoritterne.
Elly er også glad for variationen.
– Min alder gør, at jeg ikke kan deltage i alt, men jeg kommer da til fredagsbaren, filmaftener og strikkeklub, fortæller Elly Jensen.
PLADS TIL NYE BEBOERE
Når nye beboere flytter ind i Frits Jørgensens Have, bliver de taget godt imod og en fra bestyrelsen giver en rundvisning, og der udleveres et velkomstbrev med praktiske informationer og en vigtig besked: Her er der fællesskab i mange former men ingen forventninger om at deltage.
– Vi gør meget for at tage godt imod nye beboere. Vi fortæller om vores fælles tiltag, men har også respekt for dem, der helst vil være sig selv. Man skal føle sig velkommen og hjemme her, siger Torben Petersen.
For nogle beboere føles det som hjem i mere end én forstand. Gert og Niels er nemlig begge to født på det gamle Faaborg Sygehus.
– Det er da lidt sjovt, at man er vendt tilbage til sit fødested, og nu bor her som voksen. Jeg kan dog ikke helt huske det fra dengang, siger Gert Kristoffersen.
Derudover er Grethe og Gerts fælles børn også født her på sygehuset.
Frits Jørgensens Have er ikke et bofællesskab i traditionel forstand. Der er ingen faste pligter eller påtvungne fællesspisninger, men til gengæld er der noget andet værdifuldt. Et godt naboskab. Et fællesskab, man selv vælger til, og som formes af dem, der bor her.
Man kan stadig ane på de lange gange i kælderen, at bygningen tidligere har været sygehus, men beboerne har sat deres eget præg på stedet og gjort det til nogle hyggelige rum. Der er plads til grin, idéer og nabohygge. Måske er det netop det, der gør stedet til noget særligt. De har fundet en måde at skabe noget nyt sammen. Ikke fordi de skal, men fordi de kan og vil.
