Tekst: Henrik Poulsen
Foto: Jørn Ungstrup
Lørdag formiddag blev Torvet fyldt med forventningsfulde mennesker, hvoraf mange mødte tidligt op for sikre sig en god plads til en formiddag i kærlighedens tegn.
Det var nemlig i dag, at Charlotte og Anders der vandt Hele Byens Bryllup 2025 skulle indløse deres præmie, og det skete i det smukkeste sensommervejr.
Pakket ind i dejlig musik fra Kåre Linnebjerg ankom parret til Torvet – først Anders i en smuk Porsche og derefter Charlotte i en Mercedes Cabriolet.
Der gik et sus igennem folkemængden, da Charlotte trådte ud på Torvet, tog sin fars hånd, og blev ført på scenen, hvor Anders ventede på sin brud.
Efter et interview af Henrik Poulsen gik parret med to af byens vægtere mod Den gamle Gaard, hvor borgmester Hans Stavnsager tog imod iført den blankpudsede borgmesterkæde, der kun meget sjælden har hvilet på Stavnsagers skuldre.
Vielsen blev overværet af familie, venner, kollegaer, hvoraf flere måtte tørre en tåre væk under seancen i de smukke rammer.
Der var ingen vaklen, da de to klare “Ja’er” skulle bekræfte giftemålet, og med to nære familiemedlemmer som vidner gik det hele rigtigt til, inden følget forlod Den gamle Gaard Faaborg, og begav sig mod Hotel Faaborg, hvor Charlotte Stiller ventede med bryllupskage, lidt let frokost og masser af bobler.
Se alle de dejlige billeder fra dagen, som fotograf Jørn Ungstrup sørgede for.
Hele Byens Bryllup 2025 blev til i et samarbejde mellem:
Det Rigtige Faaborg og –
Krøyer’s Brudekjoler
Mr. Isaksen Faaborg
Guldsmed Domino
Skoringen – Faaborg
Korsvejens Blomster
Restaurant Klinten
Vesterports Bageri
Guldsmed Duus
Westergård Blomster
Vinbanken Faaborg
Centerfrisøren
Frisør Pili
Superbrugsen Faaborg
føtex
Borgerjuristen










