Tekst: Henrik Poulsen
Foto: Jørn Ungstrup
I dag starter årets udgave af PostNord Danmark Rundt på Bornholm.
Fredag kommer cykelløbet forbi Faaborg, når 4. etape fra Svendborg til Vejle afvikles.
Det betyder, at ryttere som Mads Pedersen, Magnus Cort, Mattias Skjelmose, Jasper Philipsen, Michael Mørkøv og flere andre verdensklasseryttere kommer til at køre på de lokale landeveje.
Vil du opleve rytterne og den festlige karavane på tætteste hold, så er ruten igennem området fredag som følger – vær opmærksom på, at de angive tider er cirka-tider:
Katterød kl. 12:58
(Byvej – Vingårdsvej – Agermosevej)
Faaborg kl. 13:06
(Alléskovvej – Diernæsvej – Banegårdspladsen – Chr.IX Vej – Havnegade – Engvej – Odensevej)
Svanninge kl. 13:13
(Svanningevej – Brahesvej – Bjergevej – “Golfbakken” – Hammerdamvej – Nørremarken – Kronborgvej – Stenbækvej – Præstevænget)
Faldsled kl. 13:29
(Assensvej)
Vil du opleve bakkespurten på tætteste hold på “Golfbakken” på Bjergevej, så kom i god tid – der vil formentlig være mange mennesker.
Skal du i løbet af fredagen passere en af disse strækninger, så skal du være opmærksom på risiko for forsinkelser på grund af løbet.










