Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Mads Holdgaard
Sidste år valgte Ylva Lisesdatter og familien at sadle om. De ville væk fra storby, stress og høje udgifter – og hen mod ro, nærvær og tid til det vigtige. På Sydfyn er Ylva nu ved at starte et levebrød som selvstændig organisationspsykolog, og hendes virksomhed skal passe ind i både familielivet og lokalsamfundet, ligesom hun vil beskæftige sig med emner, der stemmer overens med hendes egne værdier.
– Mod føles ofte som angst, og det mærker man, når man drejer livet i en ny retning.
Da Ylva og familien i efteråret 2024 tog beslutningen om at flytte på landet på Sydfyn, var det ikke kun en geografisk beslutning. Det var også en mental beslutning, hvor et hektisk liv med dyre skoler, børn i mærketøj og udgifter, der krævede to indtægter, nu er udskiftet med et gammelt hus på landet, omgivet af marker og husdyr.
Her fra Øxenhaverne vil Ylva nu langsomt bygge en virksomhed op, og her skal der også ske en omstilling fra lønmodtageridentiteten til selvstændig. Heldigvis bor familien så billigt, at de med ro i maven kan tage opstarten i et roligt tempo.
Som lønmodtager har Ylva tidligere været ansat som HR-konsulent, hvor hun arbejdede med arbejdsmiljø og trivsel på tværs af ledelses- strenge i større organisationer. Hendes fokus lå bl.a. på at få nedbrudt siloer og kassetænkning, så de fælles løsninger træder frem.
– I arbejdsmiljøhenseender fylder buzzwords som social kapital og psykologisk tryghed, men jeg vil gerne fokusere på stabilitet i grunddriften, fordi en forudsigelig og overskuelig arbejdsdag giver trivsel, siger Ylva Lisesdatter.
Det er endnu vigtigere nu end tidligere, fordi vores virksomheder kan komme under pres udefra i en verden, der forandrer sig. Robusthed på en arbejdsplads kan styrkes ved hjælp af en beredskabsplan, hvor der er styr på helt grundlæggende ting som rolle- og ansvarsfordeling, sikkerhed og materiellet.
– Hvis en virksomhed har en drift, som fungerer i hverdagene, så er man også mere robust under en krise, siger Ylva Lisesdatter.
EN FAMILIE I BALANCE
Det samme ser hun, gør sig gældende i familielivet og hverdagen, og Ylva bruger sin faglighed til at arbejde med den mentale sundhed.
Derfor var en af de første handlinger i virksomheden Frihøj Rådgivning et oplæg om mental sundhed i en hverdag med klimamæssig og politisk uro, hvor vi alle, børn og voksne, udsættes for et bombardement af breaking news.
– Når mennesker sættes under belastning, kan de få tunnelsyn. Så bliver de lammet i deres handlen og kommer i afmagt, og så er det, at livet bliver overvældende. Det er svært at navigere i en verden, der bevæger sig hurtigt og indeholder mange komponenter. Her har vi brug for at kunne handle, frem for at føle os afmægtige, siger Ylva Lisesdatter.
I dag bliver kriser ofte til underholdning, breaking news, og det aktiverer nervesystemet anderledes. For medierne laver ikke nyheder med henblik på at oplyse befolkningen, for vi som mennesker er blevet forbrugere, og det kræver en bevidstgørelse.
– Når vi får vores informationer og nyheder fra skærmene, er de designet til at fastholde vores opmærksomhed, ikke udelukkende oplyse. I 80’erne levede mennesker også i en dramatisk verden, men her var der ingen forventning om minutvis opdatering. Vi oplevede endda pauser i sendefladen, når fjernsynsskærmen viste det ikoniske pauseskærmbillede. Der var således ingen konstant mediestrøm, og dermed en mindre belastning for den enkelte, siger Ylva Lisesdatter.
Derfor skal vi bevidstliggøre vores medieforbrug, for der er mange strategier for at skabe en nyhedsstrøm, som harmonerer bedre med nervesystemet, forklarer hun. Man kan fx vælge ‘slow medier’, som aviser, og undgå de gule ‘breaking news-bjælker’.
Derudover oplever mange børn og unge at blive bange for den verden, de præsenteres for. Her har vi voksne et særligt ansvar for at gøre verden mere forståelig og undgå afmagts fortællinger. Fx når det gælder klimaforandringer, som kan gøres meget håndgribelige for børn.
– Faktisk er det helt perfekt her på Sydfyn, som er et unikt område for at forstå, hvordan det hele tidligere var landfast uden et hav, og at der findes bosteder under havoverfladen, vi har 10.000 års klimaforandringer lige udenfor døren i geoPark Sydfyn og en masse god formidling at støtte os op ad, når vi skal tale om de udfordringer, verden står overfor, siger Ylva Lisesdatter.
Skal man forklare børn om tidens krige, kan man også vælge at tage fortællingen på sig og gøre den børnevenlig.
– En dag spurgte mine børn, om Putin er en ond mand. Her valgte jeg at tage ansvar for fortællingen, og på et alderssvarende niveau uden dramatiske billeder forklarede jeg dem om situationen ved hjælp af et verdensatlas og nogle små figurer med pailletter. Putin blev en lille sølvfigur, og vi kunne tale situationen igennem i børnehøjde, siger Ylva Lisesdatter.
Men det kan være svært at tage de samtaler, når man måske selv har svært ved at se håb og handlingsmuligheder, forklarer psykologen.
– Det kræver mod, for det at tage samtalen, uden at have en løsning eller de ”rigtige” svar, kan gøre os frygtsomme og afmægtige. Det er nemt at blive overvældet af alt det, man burde gøre: moderere skærmen, spise mindre kød osv. I stedet kan man skifte fokus til: Hvilket menneske vil du gerne være i verden og overfor dine børn? Når du ved det, vil det være nemmere at se, hvordan du kan give dem handlemod, så de ikke går i afmagt. Vi må ikke kun handle, når der er håb – der er håb, fordi vi handler, siger Ylva Lisesdatter.
LOKALSAMFUNDETS STYRKE
Ylva og hendes mand, Aleksander, tror på, at lokalsamfundet er en bærende del af et robust samfund. For ude i de mindre lokalsamfund findes hele landets spisekammer, ligesom det repræsenterer et fristed med fokus på det nære og på selvstændighed.
På Øxenhaverne har familien fundet et sted, hvor de bare kan være, et sted, hvor ingen kigger på en. Hvor de bare kan være i deres kerne, praktisere livsduelighed og mærke rumlen i jorden.
Herude er børnene ikke i vejen og skal ikke passe ind. Det har givet Ylva et blik for deres kompetencer, og hun mener, at tiden er til, at storbyerne kan lære af landområderne.
– Børnene, der er 5 og 9, har virkelig fundet hinanden. De kan bevæge sig frit herude, de kan cykel afsted på legeaftaler eller tage på besøg oppe ved naboens mohairgeder. Jeg har spurgt dem, om de er ensomme herude, men de svarede: Nej, vi har jo fasanerne, kattene og dådyrene. Og det var alt det, som jeg ønskede de skulle få forbindelse med, siger Ylva Lisesdatter.
Ifølge Ylva er tiden er inde, til at storbyerne og arbejdspladserne lærer noget af det, landområderne kan.
– På landet mærker vi afhængighed af naboerne, vi lever et liv, hvor det er nødvendigt og naturligt at være på forkant. Her prepper man ikke til tre dages mad, man har lige lidt ekstra liggende. Vi ved, hvem der har brug for hjælp i snevejr. Mentalt og praktisk beredskab er en del af hverdagen, siger Ylva Lisesdatter.
FAKTA
Som en del af sit selvstændige virke drømmer Ylva Lisesdatter om at kunne tale med voksne om, hvordan man kan tale med børn. For det vigtigste, understreger hun, er aldrig at tage håbet fra dem. Vi skal i stedet hjælpe med at skabe en anden fortælling, end de voldsomme fortællinger, vi ofte får fra skærmene.
Hun har tre gode råd til de svære samtaler med børn:
– Tal med dem om det, de ser.
– Præsentér et alternativ. Fx gå udenfor, skab menneskelige forbindelser.
– Spørg dig selv: hvilket menneske vil du gerne være. Hvilket billede skal dine børn have af dig. Skab en bevidstgørelse. Lev det levede liv efter den, du er indeni.
Hun minder også om, at mod ofte føles som angst, og derfor er det vigtigt at være modig i sit eget liv. Som forældre skal vi huske at gå foran og tage de chancer, der skal til.
Hvis du vil høre mere om, hvordan du taler med din børn om verdenssituationen, så har Ylva Lisesdatter et forløb på FOF Odense i efteråret, der hedder ”Når verden vakler, psykologiske veje til at holde balancen”.
