Natten til fredag begik en maskeret gerningsmand indbrud hos Sex Doll World i Østergade i Faaborg.

Tyven smadrede et vindue i facaden ud mod Gågaden, gik ind i udstillingen, og tog sexdukken Isabella med sig under armen, inden han forsvandt ud i natten, men flugten med dukken foregik ikke helt smertefrit, fortæller indehaver René Jansen overfor Det Rigtige Faaborg.

– Jeg kan se på overvågningsvideoen, at tyven falder med dukken ud af vinduet, hvor han er kommet ind. Så ligger han og roder rundt med dukken udenfor butikken. Jeg tror, han er blevet overrasket over, hvor meget sådan en dukke egentlig vejer, fortæller dukkernes ejermand.

Han er overbevist om, at tyven har stjålet dukken til at dække sig eget behov, men fortæller at den sortklædte skurk, formentlig bliver skuffet, hvis han vil fornøje sig med Isabella.

– Tyven har ikke fået skede-indsatsen med. Den lå i baglokalet, så dukken er der ikke meget sjov ved, fortæller René Jansen.

https://www.facebook.com/detrigtigefaaborg/videos/425182235118408/

Efter episoden overvejer han nu, om butikken i Østergade er det rigtige sted til et showroom. Indtil videre er alle dukker flyttet hjem til René Jansen, hvor de må kæmpe lidt om pladsen.

Har noget set noget mistænkeligt kan politiet kontaktes på 1-1-4.