Tekst og Foto: Henrik Poulsen
Denne sommer kan du igen besøge Solvejg Kingo i hendes atelier i Den Voigtske Gaard, men var det ikke for en skelsættende begivenhed for 10 år siden, er det slet ikke sikkert, at hun havde lavet så meget som et penselstrøg på et lærred.
73-årige Solvejg Kingo er adopteret.
For ti år siden mødte hun for første gang sit biologiske ophav. Det var så stærk en oplevelse, at det startede en voldsom lavine af følelser.
Følelser hun lærte at tumle og få ud af kroppen foran lærredet.
Det lå dog ikke lige for, at det var med penslen i hånden, at hun skulle finde roen.
På det tidspunkt havde Solvejg Kingo nemlig aldrig malet før, og malergrejet, der stod i den tidligere skovridderbolig i Svanninge Bjerge, var egentlig hendes mands, der havde ambitioner om at prøve kræfter med kunsten. Det var bare aldrig sket.
Så en aften i 2010 gik hun gang. Hun malede og malede – og var nærmest ustoppelig.
Hun malede 30 billeder på to måneder. Alle mørke og dystre, fyldt med ansigter hun ikke genkendte. Ansigter der skræmte hende. Hvem var de? Og hvorfor dukkede de konstant op i Solvejgs værker? Svaret fik hun en dag, da hun viste et af ansigterne til en kvinde fra den biologiske familie, hun netop havde fundet.
– Et kvinde-ansigt med rødt hår viste sig at være min biologiske mormor, jeg aldrig har mødt. Så faldt brikkerne på plads, og jeg blev bevidst om, at jeg var i gang med min egen terapi, og ansigterne i mine malerier var mine åndelige hjælpere, forklarer Kingo om de mørke måneder.
De dystre billeder er et kapitel for sig, og de har aldrig været udstillet eller forsøgt solgt.
– Nej, for søren de billeder har jeg holdt for mig selv, smiler Solvejg.
Der er heller ikke meget tungsind over hende, når hun let til grin og med glimt i øjet viser rundt i sit sommergalleri i Den Voigtske Gaard, hvor hun i øjeblikket har en livlig trafik af især turister.
Det gennemgående tema i Solvejgs værker er “humor”. – Humoren kan jeg ikke undvære. Den går igen, i rigtig meget af det jeg laver. Sådan er jeg som menneske. Kommer der en besøgende ind, der ikke siger så meget eller virker genert, så kan en munter bemærkning altid få gang i samtalen, forklarer hun.
Solvejg Kingo kalder sig selv billedekunstner, og hun favner så bredt, at det er svært at sætte hende i bås. De fleste værker starter dog som et abstrakt maleri, herfra vokser der så historier, skikkelser, blomster og meget andet ud fra.
De fleste fyldt med liv, lys, glæde og energi. Kigger man godt efter, så vil man også kunne finde en lille pige i en del af Kingos værker.
– Den pige er mig. En nysgerrig pige, der går, hvor ingen har gået før. Ud på de vilde højder for at finde den smukkeste udsigt, forklarer hun med smil i stemmen.
Hele sommeren kan du møde Solvejg Kingo i Den Voigtske Gaard tirsdag-lørdag fra kl. 11-17.
