Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen / Lars Skaaning

I år kan Horne Mandskor fejre foreningens 175-års jubilæum. Fejringen er dog udskudt af corona-virakket, men det har hverken taget humøret eller de kække kommentarer fra de sangglade mænd. I dirigentens lejlighed er de forsamlet om en tår at drikke, mens de fortæller om foreningens historie og udvikling og det fællesskab, der binder det hele sammen.

Det banker atter på døren til dirigent Jørgen Rasmussens lejlighed, og fra pladserne omkring sofabordet byder de allerede ankomne korsangere den nyeste gæst velkommen. Fra sofaen lyder den første kammeratelige kommentar, allerede inden gæsten, Lars Skaaning, når hen til de øvrige.

– Lars, han er vores anden-violin. Det er ham, der måtte sælge sin violin, for at blive til noget ved musikken, griner Jan Uwe Petersen.

Jan Uwe Petersen er, sammen med Lars Skaaning, en af korets anden-tenorer, og de bliver hurtigt enige om, at det er en af de sværeste og fineste stemmer, man kan besidde.

Kurven med drikkevarer går rundt, og trods det tidlige tidspunkt er der øl blandt udvalget. Øl er nemlig godt til at holde al den kaffe nede med, forklarer mændene hinanden, mens de sidste indfinder sig til interviewet.

175 år med sang og sammenhold
Formanden for Horne Mandskor, HC Glasdam, forklarer, at foreningens eksistens ikke én eneste gang i de 175 år har været afbrudt, hvilket er ret usædvanligt. Koret kan med sine 175 år placere sig som Danmarks tredjeældste kor.

Gennem tiden har der været både opsving og nedgang i medlemstallet, men i dag ligger de stabilt på omkring 40 – 50 medlemmer. Og medlemmerne bliver oftest hængende, når først de er optaget i koret.

– I gennemsnit så er vi aldersmæssigt nok i starten af halvfjerdserne, og mange af os har været med i mange år. For en del år siden modtog Johannes Egelund en 60-års nål, ja, han nåede såmænd også at få 70-års nålen, forklarer næstformand Steffen Jørgensen.

Der udleveres først nåle efter er første 25 år – alt andet er pjat ifølge kormedlemmerne. Men da de kontaktede Dansk Sanger-Forbund for at bestille 60-års nålene, var forbundet ret uforstående, da de ikke tidligere havde uddelt denne årsnål, og faktisk måtte de i gang med at fremstille dem på bestilling.

Nu med niveau
Koret har gennemgået en stor udvikling i de senere år, hvilket især skyldes deres nuværende dirigent, Jørgen Rasmussen.

– Vi har et kvalitetsniveau som aldrig før. Det skyldes bl.a., at vi har flere dygtige sangere med i koret. Tidligere sang vi meget traditionelle mandskorsange, og efterhånden har vi udvidet repertoiret med flere kendte underholdningssange. Nu er vi faktisk til at holde ud at høre på, fortæller Jørgen Rasmussen.

Der er stor efterspørgsel på koret, og siden nedlukningen af landet i marts har de måtte aflyse deres deltagelse i hele otte underholdningsarrangementer.

Tilbage i 2012 startede de nye tider for alvor for koret. Her var de inviteret med til et korsymposium, afsluttende med koncert i domkirken i København, hvor Philip Faber skulle dirigere.

– Her blev vi klar over, at vi ligesom måtte stramme ballerne, for nu var vi med i superligaen af andre mandskor. Og de skulle ikke tro, at sådan nogle bønder fra Horne Land ikke kunne synge, forklarer formand HC.

Alle omkring bordet nikker tilkendegivende, da denne oplevelse udnævnes til en af korets største musikalske oplevelser, der lige løftede niveauet to klik med skruen, som de udtrykker det.

– Selvom vi har løftet vores niveau, så er vi fortsat bare en flok amatører. Men vi er en flok glade amatører, griner Jan Uwe Petersen.

Jørgen Rasmussen har været dirigent i 47 år og er korets sjette dirigent i en periode på 168 år. I de sidste syv år var der skiftende dirigenter for kortere perioder.

Oplevelser og spontane udbrud i sang
Koret øver i aulaen på Horne skole hver torsdag aften fra 19.30 til ca. 21.30. Kun eget dødsfald tæller som lovligt fravær, tilføjer de muntert.

Foruden de ugenlige øveaftener, de mange arrangementer og foreningens mange årlige fester, så tager koret også hvert år på en lidt større tur til udlandet, hvor også ægtefæller inviteres med som ‘backing group’.

– Den største oplevelse var nok i 2015, da vi tog til Færøerne. Vi var 68 personer med på turen, og det sammenhold, vi havde, og selve arrangementet var uovertruffent, fortæller næstformand Steffen Jørgensen.

Turen bød på mange særlige oplevelser bagom kulissen, da både kor-medlem Alfred Andersen og Jørgen Rasmussen begge havde gode kontakter på Færøerne.

Som noget helt særligt, og alligevel ikke usædvanligt for koret, står en oplevelse, de fik på hotellet i Thorshavn. Her var et færøsk guldbryllup under afvikling, og da koret på repertoiret har en romantisk færøsk sang, valgte de at stille op og synge for guldbryllupsparret og gæsterne.

– Vi sang på dansk, men havde også lært et vers på færøsk. Flere af gæsterne stod med tårer i øjnene, og vi fattede ikke selv, hvad vi sang, fortæller dirigent Jørgen Rasmussen.

På samme måde formåede koret et år på Heartland Festival at overraske et brudepar, der lige fik en sang med i forbifarten.

– Vi er gode til lige at gribe den sommerfugl, der flyver forbi os, forklarer formand HC.

Det med festerne
Øllene på bordet er ikke en uvant situation for korets medlemmer. Der er en vis hygge forbundet med de våde varer, forklarer de. Og selvom der i foreningens stiftelsesdokument et beskrevet ‘et sangkor til højnelse af den kirkelige sang’, så er det vigtigt for koret at holde fast i deres egenforståelse om ‘en absolut ikke-eksisterende selvhøjtidelighed i Horne Mandskor.’

Traditionerne med de våde varer er fulgt med tiden, og i dag er øveaftenerne således væsentlig anderledes end tidligere.

– Det var et sandt kulturchok at starte i koret. Alle mand sad ned på hver sin stol, og hvis dirigenten bad dem rejse sig op, blev der et ramaskrig. Lokaler var altid røgfyldt, jeg tror, 75 % af medlemmerne røg – også under sangen. Af og til kunne man høre en stol, der gled bagud og en krumrygget sanger rejste sig for at hente en øl, fortæller Lars Skaaning.

Til de festlige lejligheder følger koret deres årelange traditionen, hvor en lille én skaber hygge i selskabet. Der er helt særlige traditioner og symbolik i deres omgang med promillerne.

– Hver stemme har sin egen kasse med noder. Kasserne er nu bygget om, så der kan være små glas i. Et glas til hvert medlem – med navn og optagelsesår indgraveret. Der er sjovt med de her traditioner, og det er altid yngstemanden, der skal medbringe kassen – og hvis han glemmer det, så skal han give en omgang, fortæller Jan Uwe Petersen.

Det er ikke let at blive optaget i koret. Foruden de mange mere formelle optagelseskrav, så skal aspiranten til den årlige optagelsesfest, imponere medlemmerne i en sådan grad, at de stemmer for optagelsen. Måske med en sjov tale. Måske en sang. Måske en sketch. I år venter fem aspiranter på deres eventuelle optagelse i koret. Og ifølge forsamlingen bliver det yderst vanskeligt for mindst et par stykker af dem, forklarer de muntert.

Korets næste festlige begivenhed bliver jubilæumsfejringen, der er flyttet fra 6. juni og frem til den 19. september med reception i Horne forsamlingshus.

OPTAGELSESKRAV

  • Konfirmeret og uberygtet (her er der slækket lidt, da det ellers ville knibe med egnede kandidater)
  • Anbefalet af et bestyrelsesmedlem (senere afskaffet pga. risiko for indavl)
  • Fra Horne Sogn (udensogns, hvis det er koret til gavn)
  • Sangtest af dirigent
  • Prøvetid
  • Formel optagelse ved afstemning blandt medlemmer
  • Præstere noget til optagelsesfesten

ÅRETS GANG I HORNE MANDSKOR

  • August
    Syng dansk med Horne blandet kor og Horne Lands orkester m/ sildemadder, skipperlabskovs og brunsviger
  • Efterår
    Optagelsesfest m/ ålespisning
  • Jul
    Julesang i Bøjestræde, koncert i Horne kirke, julefrokost
  • Februar
    Torskespisning
  • Marts
    Generalforsamling m/ gule ærter
  • April
    Forårskoncert på Faaborgegnens Efterskole m/ wienerschnitzler som opvarmning
  • Maj/juni
    Korfestival i Faaborg
  • Sæsonafslutning
    Varmrøget laks, røget edderfuglebryst og rygeost