Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Jørn Ungstrup/privat


Hen mod slutningen af besættelsestiden foretog Gestapo flere omfattende razziaer landet over. De fleste af ‘de store fisk’ var allerede gået under jorden, men alligevel formåede Gestapo at arrestere flere mænd på en natlig aktion lørdag den 24. februar 1945. Flemming Brandrup var to et halvt år gammel, og denne nat, hvor Gestapo kom efter hans far, skulle blive hans allerførste barndomsminde.

Det er en mørk og kold vintermorgen, klokken er 5.30, og 2-årige Flemming sover i sin lille, hvide barneseng inde i forældrenes soveværelse. Fra gavlen af sengen kigger Ole Lukøje ned på den sovende lille dreng.

Boligen er placeret på førstesalen over familiens forretning, ‘Alstrøms Boghandel’ i Østergade 2 ved siden af Sydfyns Diskontobank, og soveværelset ligger på bagsiden af bygningen med vindue ud mod Tårngade.

Pludselig vågner Flemming og får øje på en sær, mørk skikkelse i en lang frakke, der står inde i soveværelset tæt på det store klædeskab. Det er en mand, kan Flemming se, og han har noget i den ene hånd og en lygte i den anden. Skikkelsen tiltaler far på et fremmed sprog, og mor og far taler dæmpet sammen.

Mens mor bliver liggende, ser Flemming sin far rejse sig roligt fra sengen og tage sit tøj på. Nøgler og pung tager han i lommen, mens der fra stuen nu lyder nogle underlige lyde.

Faren følger, fortsat i roligt tempo og nu med håndjern på, med den sorte skikkelse og forsvinder fra soveværelset.

Nedenfor i Østergade står Gestapo klar med et salatfad, de havde beslaglagt fra det danske politi, der var blevet opløst i 1944. Inde i salatfadet sidder flere mænd, der denne nat og morgen er blevet hentet af Gestapo-håndlangere. Her sidder bl.a. vognmand fra Horne Harry Andersen, Jon Jakobsen fra Odensevej og vognmand Justesen og søn fra Priorensgade. Senere kører de til Horne, hvor flere tilfangetagne mænd samles op.

Der skulle gå mere end to måneder, før Flemming igen så sin far.

Internering
Den mørke skikkelse i rummet var en tysker fra Gestapo, der sammen med danske tyskerhåndlangere, anført af Ib Birkedal Hansen og hans frygtede, danske terrorgruppe, var brudt ind i lejligheden, og lydene fra stuen skulle vise sig at være bøger, der blev væltet ud af reolerne, mens de ubudne gæster ledte efter våben, der kunne være skjult. De fandt intet.

Flemmings far, Kaj Brandrup Sørensen, havde tidligere deltaget i terrænsportsafdelingen og havde været med under våbenmodtagelser, hvorfor han var kommet på Gestapos liste over eftersøgte modstandsfolk. Hvem der angav de mange involverede i modstandsarbejdet, vides ikke.

Det viste sig at være et stort held, at Kaj Brandrup Sørensen denne morgen ikke satte sig til modværge, da han blev anholdt. Gestapo havde nemlig placeret bevæbnede vagtposter nedenfor soveværelsesvinduet i Tårngade, og de af arrestanterne, der ikke var fulgt med frivilligt, var brutalt blevet tæsket med knipler og knyttede næver.

Alle fangerne blev kørt til forhør på Husmandsskolen i Odense og senere interneret i Frøslevlejren.

Mens vi venter hjemme
Kaj Brandrup Sørensen var familiens forsørger og stod for driften af Alstrøms Boghandel. Imens gik hans hustru, Hjørdis, i hjemmet på førstesalen og passede hus og barn. Men efter arrestationen var hun nødsaget til at overtage driften af boghandlen, hvilket viste sig at skulle passe hende godt.

– Min mor var ikke nogen hjemmets kvinde. I boghandlen fik hun lov at vise, at hun havde gode evner til at stå i butik. Hun var god til at huske folks navne og deres litterære interesser, hvorimod min far ofte skulle bede om et navn, hvis en kunde bad om at få noget sat på regningen, fortæller Flemming Brandrup.

De breve, som Kaj og Hjørdis skrev til hinanden, mens Kaj sad interneret i Frøslevlejren, vidner om både forholdene i lejren, men også om denne opblomstring, Hjørdis oplevede som boghandler. Brevene var censurerede og måtte højst fylde 20 linjer.



Kære Kaj! Tak for dit Brev i Dag. Pakke sendt 10/4 med Tobak. Vi er alle raske. Klarer stadig Udbetalinger i Forretningen. Forlagene gaar først. Personalet flinkt, skal hilse fra dem alle. Petersen og jeg arbejder godt sammen med at indkassere Penge. Kunderne flinke. Aabent Paaske-lørdag, fint Salg. Travlhed til Konfirmationen. Regningerne var ude den 1. …
Flemming nyder det fine Vejr i Gaarden, og glæder sig til at vise Far hvor fint han nu cykler. Ruth er ogsaa flink til at passe ham, nu jeg er optaget om Dagen. …
Kærlige Hilsner og Kys Hjørdis og Flemming



Hjemkomst og jubel
Kaj Brandrup Sørensen vendte endeligt hjem til sin familie dagen efter befrielsen, nemlig den 6. maj 1945.

Dagen efter kunne Faaborg Avis berette om de hjemvendte krigsfanger og deres modtagelse i byen. “15 af Faaborgegnens Mænd vendt hjem fra Frøslev Lejren,” lød overskriften på reportagen.

“De internerede kommer hjem fra Frøslev”, saadan lød Raabet i Gaar Morges gennem Byen, og da Klokken var 9, stævnede folk i store Skarer igen mod Byens Torv for at byde de længe savnede Venner og Familie Velkommen. Forventningsfulde stod man dér og lyttede. Hver Gang der kom en Bil, lød det fra Mund til Mund: ‘nu kommer de’!” …


“14 Mænd fra Faaborg og Opland, der har været internerede i Frøslev-Lejren, steg ud, Hurraraabene rungede stadig, Hustruer, Mødre og Børn faldt om Halsen på Mænd, Sønner og Fædre, og mangen en Mand mødte en af sine Kammerater med et fast Håndtryk og et Velkommen hjem.”

Da de løsladte frihedskæmpere var ankommet til Torvet, sprang sognerådsformand Gunni Rud fra Horne spontant op på taget af en bil og sagde: “På alle frihedskæmpernes vegne vil jeg gerne byde vores hjemvendte kammerater velkommen og udtale vor tak overfor jer, der under arbejdet på vort lands befrielse faldt i kløerne på vore undertrykkere. Det er os en dobbelt glæde at se jer igen friske og raske hjemme. Tak til jer alle, tak for jeres indsats.”

– Min mor og jeg modtog også de hjemvendte på Torvet. Min far var ikke afmagret efter opholdet i Frøslevlejren, men han var blevet smittet med leverbetændelse og i sommermånederne udviklede han gulsot. Jeg har fået fortalt, at min mor hviskede til ham: ‘Ret dig op, ellers tror folk, du er døende,’ forklarer Flemming Brandrup.

Forfærdelige forhold
Kaj Brandrup Sørensen blev interviewet af Faaborg Avis kort efter hjemkomsten, hvor han fortalte om arrestationen:

“Jeg fik Haandjern paa med det samme, siger Brandrup Sørensen, og beholdt dem iøvrigt paa i de følgende 12 Timer … og endelig ankom vi – en Snes Stykker i alt – til Husmandsskolen i Odense Klokken 17,30. Først da blev vi løst for Haandjernene, og vi fik overhovedet ingen Mad den Dag.”

I artiklen i Faaborg Avis fortalte han også om forholdene på både Husmandsskolen og i Frøslevlejren.

“ – Forholdene paa Husmandsskolen? – De var under al Kritik. Der var saa uhumsk og beskidt alle Steder, at det overgaar enhver Beskrivelse. Vi boede 42 Mand i 6 smaa Celler, og der var kun 4 Kvadratmeter Gulvplads i hver. – Var I i Forhør? – Ja, men jeg slap heldigt i Forhold til saa mange andre. Jeg var kun i Forhør een Gang på 4 1/2 Time, maatte saa skrive under paa det, jeg havde forklaret og slap derefter. Men andre af mine Kammerater var i 3. Grads Forhør mange Dage igennem fra Morgen til Aften. Man slog dem med Kosteskafter og Knipler, flere af dem var sorte over hele kroppen fra Nakke til Hæl, og man veg ikke tilbage for at rive Neglene af dem.”

Mandag den 6. marts blev Brandrup Sørensen flyttet sydpå med lastvogn til Frøslevlejren.

“I Frøslevlejren, siger Brandrup Sørensen, fik vi baade frisk Luft, nok at spise og kyndig Lægehjælp … Paa det Tidspunkt, hvor vi var flest, var 6000 Mand interneret i Lejren, der var beregnet til 1200, og vi maatte ligge 2 og 3 sammen i Sengene.”

Men gennemgående var forholdene i Frøslevlejren gode, forklarede Brandrup Sørensen i et andet interview, da det var det danske fængselsvæsen, der stod for forplejningen. Hver dag skulle fangerne arbejde fire timer, hvorefter de kunne læse bøger fra et veludstyret bibliotek eller lave husflidsarbejde som fx cigaretrør, ringe, halskæder eller måttefletning.

– Jeg er ud af den store generation af “krigsbørn”, som er præget af besættelsens farverige og dramatiske fortællinger, som vi bærer videre. Min far bevarede et livslangt venskab med sine kammerater fra modstandsbevægelsen, og han mødtes med nogle af dem en gang om året i en årrække. Detaljer fortalte han ikke om, og desværre fik jeg ikke spurgt i tide, da jeg blev ældre. For min mor førte arrestationen af min far til et varigt engagement i boghandlen, som blev til glæde for alle parter, forklarer Flemming Brandrup.

Infoboks

  • De mange fanger i april 1945 i Frøslevlejren skyldtes, at en del af de norske og danske fanger fra tyske koncentrationslejre, som blev hentet af Folke Bernadottes ‘hvide busser’, blev midlertidigt anbragt i Frøslev, inden den endelige overførsel til Sverige. Mange af fangerne fra koncentrationslejrene var afkræftede og syge.Ib Birkedal Hansen var den højst placerede dansker i Gestapo, og han var tyskernes foretrukne afhøringsleder og torturbøddel. I gamle afhøringsrapporter kan man læse historier om.
  • Ib Birkedal Hansens mange ugerninger under besættelsen: ‘koldblodige likvideringer og timelang tortur med spark og slag med gummiknippel, hundepisk, jernrør, indtil kødet er en blodig masse og offeret bevidstløs’.
  • I 1962 tog familien Brandrup Sørensen navneforandring, og Sørensen blev slettet.

- Annonce -