- Annonce -

Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Jørn Ungstrup/Morten Brink Iwersen

Siden sin debut i 2014 har Jesper Bugge Kold forfulgt sin succes som romanforfatter. Omdrejningspunktet for hans grundige research og produktive skriveproces er en dyb fascination af besættelsestiden og alle de menneskelige gråzoner, der får lov at træde tydeligt frem i denne skelsættende ramme for fortællinger. Læs mere om forfatterskabet her.


På spisebordet i hjemmet i Svanninge står en arbejdscomputer og en gulerod. Guleroden gør det ud for et kalenderlys, efter nissen denne decembermorgen atter har været på spil. Dagen er sidste dag i Jesper Bugge Kolds skriveorlov fra jobbet som bibliotekar, og det er en tilfreds forfatter, der kigger tilbage på en produktiv periode, og som nu står med en næsten færdig bog. Den femte i rækken.

Hvorfor egentlig skrive bøger, når det er så bøvlet?

Jeg spørger mig selv om det samme. Jeg har ofte lyst til at rive siderne i stykker og til at opgive hele den kreative proces. Men det er fedt at have muligheden for at lave de personer, jeg vil, og have min egen verden at råde over. Jeg kan godt lide at fortælle min egen historie og udfordre folk. Alle mine bøger omhandler gråzoner  – her er der ingen gode mennesker, ingen dårlige mennesker. Der er ingen helte, de findes ikke, men måske udfører en af personerne i bogen en heltegerning. Jeg oplever en frihed, når jeg skriver, og jeg tænker ikke på læseren i processen, men det er dejligt, når folk vil læse bøgerne og finder dem relevante og interessante.


Hvad binder dine bøger sammen?

Det må være det her med det gode og det onde. Alle har lidt af det hele i sig, som kommer til udtryk i forskellige situationer og under forskellige påvirkninger. Alle handler i princippet ud fra, hvad der er godt for dem selv og ud fra egne idealer. Selv Hitler troede på sine idealer og på, at han skabte en bedre verden. I mine to første bøger er perspektivet set fra gerningsmændenes synspunkt. Jeg beskriver dem, der bærer skyld, og viser dem som mennesker. Da Vintermænd udkom i USA, skabte netop det aspekt en debat blandt anmelderne på Amazon  – er det i orden at beskrive nazister som mennesker? Jeg har faktisk sådan en tendens til at læse de dårlige anmeldelser af mine bøger – jeg er interesseret i, hvad de slår ned på, og om jeg kan lære noget af det. Og så synes jeg, det er sjovt at se, hvor forskelligt mennesker kan læse en bog.

I dine historiske romaner, er det vigtigt, at de er historisk korrekte?

Det er vigtigt, men det er også en mærkelig balancegang. Som journalist har jeg nok den skavank, at jeg gerne vil have, at læseren lærer noget, som så vidt muligt er korrekt, men det korrekte kan også skabe nogle kedelige forhindringer. For tiden arbejder jeg på en sand historie, hvor personens liv faktisk er ganske udramatisk. Så jeg tager mig nogle friheder, fx ændrer jeg en del på nogle personligheder. Andre gange overstiger virkeligheden fantasien. Jeg lavede research med en efterretningsekspert, der fortalte, at de tyske officerer havde nogle hemmelige døre i Berlin-muren, som de kunne bruge, når de skulle fra øst til vest. Det kunne jeg jo ikke skrive i min bog – det ville virke utroværdigt og for banalt. Jeg får også mine bøger læst igennem af personer, som kan hjælpe med at sikre, at de er virkelighedsnære, fx læste Rasmus Tantholdt og Puk Damsgaard Krigsturisten og kom med feedback. Men i virkeligheden er det jo ligegyldigt, om det er sandt, det er jo bare en roman. Men en dag vil jeg altså skrive den vildeste røverhistorie, sådan lidt som Gabriel Garcia Marquez og Morten Ramsland gør.

Er du blevet grebet i en fejl af fx en historie-nørd?

Ja, every time! Der er mange, der tror, de griber mig i en fejl, men oftest har jeg et godt svar til dem. Jeg får også breve fra folk, der påpeger mine fejl, og dem svarer jeg og forklarer, hvorfor det ikke nødvendigvis er fejl. Men selvfølgelig er der fejl. Min næste bog handler om besættelsen, og den er der mange, der ved rigtigt meget om. Jeg kan jo ikke vide alt om det, jeg skriver om, så jeg er forberedt på, at det er en hvepserede, jeg prikker til.

I dine bøger er der denne tendens til, at verdenshistorien former individernes liv. Hvorfor?

Det er utroligt fedt at bruge en historisk ramme. Jeg kunne også have stillet personerne i den kommende roman udenfor den historiske ramme, og så er det bare en kærlighedshistorie. Men jeg er meget historie-interesseret, og jeg glæder mig hver gang til at gå i gang med research-arbejdet. Når man skal arbejde med noget i et par år, så skal det også være spændende. Med den historiske ramme slipper jeg også for at skulle skabe et univers, her har jeg en fast defineret verden med tilhørende regler og præmisser.

De historiske begivenheder i bøgerne præger hovedpersonerne og sætter særlige livs- og handlerum op, hvorfor det?

Det ville næsten være mærkeligt andet. Hvis protagonisten gled rundt om det hele uden at blive påvirket af begivenhederne. Det ville være underligt at skrive om Berlin i 1989 uden at nævne Berlin-murens fald eller de påvirkninger, det medførte. Men jeg prøver også at nytænke de påvirkninger, som fx da jeg lader en mand tage valget om at gå fra vest til øst i forbindelse med murens fald – for at komme hjem. Så på den måde bruger jeg begivenhederne  – og helst på en måde, der ikke gentager tidligere bøger eller film.

Hvilke historiske begivenheder præger nutiden og dig som forfatter?

Som forfatter vil jeg gerne vise, hvordan det så ud engang, for der er så meget at lære af det. Men folk er ikke gode til at lære af det, tag nu fx episoden med hagekors, der blev malet på jødiske kirkegårde. Det viser, at folk i dag også kan være ensporede og uden udsyn. Jeg forsøger at give mine bøger en nutidig forståelse, ellers kan budskabet være ligegyldigt. Besættelsestiden, som jeg skriver om i den næste bog under arbejdstitlen ‘Hitlers kanariefugl’, kan give os et blik på os selv som danskere; så længe det så ud til, at Tyskland ville vinde, holdt vi med dem. Mange tror fortsat, at Stasi skabte det mest frygtelige overvågningssamfund, men det er jo intet i forhold til i dag, hvor hver eneste af vores google-søgninger bliver registreret. Vi ved det, og vi accepterer det alligevel. Faktisk tror jeg ikke, at jeg vil kunne komme ind i USA længere, efter alt det, jeg har googlet i min research til bogen.

Hvad giver det dig at møde dit publikum?

Det er superfedt! De, der har læst bøgerne, kommer med meget specifikke spørgsmål, og jeg ser det som en gave, at de har lyst til at snakke dybt om bogen. Jeg skulle engang interviewes af en kraftigt piberygende mandelæsegruppe, som havde læst alle mine bøger. Det var foran et publikum, og det stillede store krav til mig, og jeg blev udfordret.

Hvad er det bedste spørgsmål, du har fået til en debat eller oplæsningsaften?

Jeg kan ikke komme i tanke om et specifikt spørgsmål, men det er nok generelt spørgsmål til personernes psykologi. I virkeligheden så er mine roman-personer bare en papfigur. Det kræver kontinuitet at udvikle disse personer, og når jeg bliver udfordret på det, så er det spændende. Der er ofte en masse huller bagved denne papfigur, som jeg ikke har taget stilling til.

I forbindelse med din næste bog, så er der opstået et samarbejde mellem dig og DR2. Hvad kan vi forvente?

Bogen handler om augustoprøret i 1943, og den har tre hovedpersoner, hvoraf den ene er Hitlers fotograf. Jeg talte med en af mine journalistvenner, der laver dokumentarfilm, om min bog, og han syntes, det lød fedt. Han præsenterede idéen for et produktionsselskab, og da DR i 2020 har stort fokus på jubilæumsåret for både besættelsen og befrielsen, så faldt et samarbejde på plads. DR havde to journalister til at researche på fuld tid, og det har bidraget til min egen research. Jeg var også med DR på optagelse i Polen, ved Hitlers bunker, Ulveskansen. I dokumentaren tager værten, Mikkel Frey Damgaard, gennem tre afsnit seerne med i fodsporene af Hitlers fotograf, som havde en meget afgørende rolle – og en historisk meget overset rolle  – i forbindelse med samarbejdsaftalens ophør i august 1943.

Jeg har arbejdet på bogen siden 3. januar 2018, hvor sidste bog var færdig. Den har været svær at skrive, jeg skal skrive mig ind på den  – hvordan skal historien fortælles, hvad er den bedste vinkel, hvad giver bedst mening?

Jesper Bugge Kold forventer, at den nye bog udkommer omkring efteråret 2020, og den bliver første bog i en længere serie.

Første afsnit af dokumentaren kan ses på DR2 i starten af januar.

Bibliografi
2014  – Vintermænd
2016  – Land i datid
2018  – Krigsturisten
2018  – Tiden før døden

Fakta om Jesper
Født i 1972
Journalist, bibliotekar og forfatter
Bor i Svanninge med hustru og to børn

- Annonce -