Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Jørn Ungstrup og Pernille Pedersen

Den 37-årige cand. mag. i dansk, Ina Lykke Schmidt, går benhårdt efter sit mål: Hun vil udbrede budskabet om den kraft, der ligger i at skrive. En kraft, der kan bidrage til glæde og tilfredshed i livet, hvis bare man tør kaste sig ud i det.

På førstesalen i Helios-teatret står Ina Lykke Schmidt foran en flipover og betragter kursisterne, efterhånden som de dukker op. Som angivet på flipoveren, hedder aftenens foredrag ‘skriv dig glad  – kan man det?’, og er en del af det repertoire, Ina griber fra, når hun vil udbrede sit budskab om skrivekraft.

De 13 fremmødte placerer sig i stolene, og alle blikke rettes mod Ina. Når Ina Lykke Schmidt fortæller om, hvad skrivningen betyder for hende, lyser hendes øjne op, og der kommer ord, mimik og gestikulationer i ét væk. Her har vi at gøre med en iværksætter, der på ingen måde kan skjule sin passion, når hun formidler til andre, hvad det er, skrivningen kan, og har gjort for hende.


– Jeg startede selv med at skrive, da jeg var 12-13 år, og det har både været en glæde og en nødvendighed for mig. Men det er vigtigt at forstå, at mit budskab ikke handler om en sød, lille pige, der skriver om sin hest og om smerte og hjerte. Det handler om, at vi lærer at bruge vores sprog til at udtrykke os, udtrykke behov, sige til og fra, til at skabe vores verden.

Ina Lykke Schmidt skriver selv hver dag, eller ved særlige lejligheder, hvis der er brug for det. Går der et stykke tid helt uden skrivning, så mærker hun det som en negativ indvirkning og kommer derfor hurtigt i gang igen.

Ikke grebet ud i den blå luft
I den første del af oplægget peger Ina på den forskning, der ligger bag det, som kaldes ekspressiv skrivning. Altså at skrive til sig selv. Ukritisk og fordomsfrit. Forskningen viser, at skrivningen har en positiv indvirkning på både den mentale og fysiske sundhed. Ina viser bogen ‘Skriv dit liv’ frem, mens hun forklarer.

– Når man skriver for sig selv, skaber man et rum, hvor alt kan rummes og accepteres. Når vi mennesker tumler med noget, fx barndomstraumer eller negative følelser, så sidder det i os. Der er kun én ting, der er værre, og det er, hvis der ikke er sat ord på. Når man gennem skrivingen får udtrykt noget vigtigt, så viser det sig, at det nedsætter hyppigheden af lægebesøg, og kroniske sygdomme som fx KOL, gigt og forhøjet blodtryk forbedres.

For stressramte kan den ekspressive skrivning også gøre underværker for arbejdshukommelsen, forklarer Ina, mens tilhørerne gør flittige notater.

Når skrivningen er blevet en vane, så venter der store oplevelser og forandringer. Her kan man arbejde på at skabe en sammenhængende mening ved både at sætte ord på det positive og det negative.

Ina deler en kuvert ud til hver, hvorpå der står ‘papirkurv’.

– Den første øvelse, I skal prøve i aften, hedder tøm hovedet. Reglen er enkel, I sætter kuglepennen på papiret og begynder at skrive. Kuglepennen skal bevæge sig hele tiden, nonstop, indtil papiret er fyldt.

Koncentrationen indfinder sig blandt de nu foroverbøjede rygge. Kuglepenne klikker, fødder vipper op og ned, et par blikke farer rundt over bordet til de andre, og der kommer et sagte snøft i ny og næ.

Bortset fra det, er der helt stille i lokalet. Papir efter papir fyldes med hastigt nedfældede kruseduller.

Ina Lykke Schmidt skriver gerne ti minutter hver dag. Det bliver til cirka 2,5 side. Selvom hun aldrig læser, det hun har skrevet, så bliver det tydeligt for hende, hvis skrivningen skaber et mønster eller en retning. På netop denne måde, fandt Ina ud af, at hun skulle være iværksætter.

– Når jeg har skrevet mig frem til en erkendelse, bliver det ulideligt for mig ikke at handle på det. Med skrivningen bliver den indre motivation så kraftig, at jeg ender med at gøre noget ved det. Måske erkender man, at det er tid til at skifte job eller gøre andre ting anderledes i livet.



Gode vaner kommer ikke af sig selv
At skrivningen gør noget godt for mennesker, synes uomtvisteligt. Men hvorfor gør vi så ikke bare mere af det? Ina forklarer, hvad hun selv tror, er svaret på det.

– Når vi ikke altid gør det, der er godt for os, så handler det om, at hjernen er disponeret til umiddelbar respons. Skrivningen giver ikke denne umiddelbare belønning, selvom mange kan føle sig lettede og påvirkede efter at have skrevet. Selvom forskningen viser, at én dags skrivning faktisk kan ændre ens liv i positiv retning, så opleves det ikke nødvendigvis sådan, NÅR man skriver. Den gode vane kræver, at man har fokus på det og får skabt sig en ramme til skrivningen. Først efter længere tid, vil man mærke en effekt. De fleste oplever i starten, at det ikke giver mening, at det er kedeligt. Men over tid flytter de sig, for man kan jo ikke blive ved med at skrive det samme.

Når man først har etableret sine skrivevaner og oplever frihed i skriveprocessen, kan man skrive sig frem til noget vigtigt og essentielt.

– Der er adskillige faser i skrivningen. Men det fungerer ligesom med en busk. Den skal også have lov til at vokse vildt, inden man beskærer den.

Således vildtvoksende i skrivningen kommer man dybere ind, og på den måde kan man tage temperaturen på sit eget liv. Man skal skrive for at have det godt, ikke for at det skal blive godt, det man skriver.

Flere iværksætter-tiltag
Foruden oplæg om skrivning, så laver Ina Lykke Schmidt også walk & writes, som er et koncept, hun selv har udviklet. Her går man stille rundt i naturen og skriver, med kyndig instruktion af Ina.
Sammen med sin mand, Thomas J. R. Marthinsen, er hun underviser på et forfatterhold på ungdomsskolen, ligesom de også driver et mindre forlag.
På hendes hjemmeside tilbyder hun også snart onlineskrivekurser.



Adspurgt, hvor hun får modet fra til at udleve sin vision, svarer hun.
– Gennem skrivning! Mod er ikke, at man ikke er bange. Mod er, at man vil noget så stærkt, at man gør det, selvom man er bange. Nogle af mine bedste oplevelser som iværksætter er, når vi fx kommer tilbage fra en walk & write, og de alle har røde kinder og blanke øjne, og de begynder at snakke om deres oplevelse med skrivningen. Så kan jeg høre, at de har oplevet den glæde, jeg selv har, af hvad sproget og skriften kan gøre. Det var min oprindelige motivation for at starte alt det her. Eller når de unge på forfatterholdet finder ind til deres eget projekt og deler deres egen verden. Så føler jeg, at jeg har gjort en god gerning i verden, og det kunne jeg godt selv have brugt, da jeg var ung.

På sigt har Ina Lykke Schmidt flere iværksætter-planer, som hun endnu ikke vil løfte sløret for.


FAKTA INA LYKKE SCHMIDT
Født i 1982
Uddannet Cand. mag. i dansk
Gået på den 1-årige forfatterskole i Bø, Norge
Gift med Thomas J. R. Marthinsen Har tre børn, Jes på 7, Birk på 5 og Ellinor på 2
Bor i Diernæs


- Annonce -