Fredag morgen løftede folkene bag Avernax Festivalen 2019 sløret for årets musikprogram og festivalen leverer sit hidtil stærkeste program.

Der venter alt det bedste fra P6Beat og SPOT-festival krydret med de voldsomt populære troubadurer fra Folkeklubben og evigt-unge Alberte Winding på årets Avernax Festival.

I en pressemeddelelse fortæller arrangørerne, at avernaxfansene har måttet væbne sig med tålmodighed, men nu er programmet for dette års all-inclusive festival på Avernakø klar.

– Det er virkelig et stærkt program, hvis vi selv skal sige det. Der er nogle bands, vi har arbejdet på at få i flere år, blandt andet Folkeklubben, “ fortæller Rune Kjær-Nielsen, der også fremhæver betydningen af, at festivalen nu har nogle år på bagen:

– Vi får flere henvendelser, og bookerne lytter mere nu, end da vi startede for tre år siden. På den måde har vi fået nogle navne, som vi ikke have tænkt kunne lade sig gøre, som Lydmor og Kenton Slash Demon.”

Gæsterne kan glæde sig til så forskellige navne som:
Alberte | Folkeklubben | Palace Winter
| Lydmor | Kenton Slash Demon
| Goss | Nurse | Love Coffin | Ida Wenøe | Tan | Dør nr. 13 |
PJ Bonneman | Night Viper | M. Rexen | L.T. Valentin | Fred Life |
Red Lama | Rambo Banjo and the Slickpickers

– Vi er stolte af et program, der er diverst, og som har nogle rigtig spændende upcoming kunstnere  som fx Ida Wenøe, Goss og Love Coffin, men også nogle mere etablerede navne som Folkeklubben og Alberte, der appellerer bredt, og så er der for første gang et udenlandsk navn på plakaten, nemlig svenske Night Viper.

Festivalen udsolgte samtlige 600 billetter på få minutter i november.

Foto: Kristian Holm