Niels Pedersen, der er direktør for Miljø-Bo, fortæller i en pressemeddelelse, at han er blevet begejstret for Faaborg, er startet på flere ejendomsprojekter i området, og har valgt at investerer i byens udvikling.

Miljø-Bo har blandt andet købt Bjernevej 1, den tidligere tankstation, og Havnegade 19 i Faaborg, der i dag rummer et kontorfællesskab. På både Bjernevej og i Havnegade er planen at opføre attraktive boliger med havudsigt, på Havnegade med respekt for de eksisterende erhvervslejemål.

Niels Pedersen fortæller, at der er der en positiv dialog med Faaborg-Midtfyn Kommune omkring udviklingen af projekterne på Bjernevej og Havnegade, samtidig med at der bliver tegnet på boligerne.

Mere færdig står erhvervsbygningen på Bygmestervej 6 i Faaborg, som virksomheden også ejer. Lokalerne har tidligere huset revisionsvirksomheden EY og bygningen lejes nu ud til kontor-hotel.

På Marsk Billes Vej 10 i Brobyværk opføres der boliger med respekt for det gamle bygningshåndværk midt i det naturskønne område overfor Brobyværk Kro.

Udvikling af nye boligprojekter fra idéfase til færdigopført projekt gennemføres med fokus på, at skabe de bedst mulige rammer for lejerne. Mange seniorer er tiltrukket af at bo i bofællesskab. Den tendens har Niels Pedersen tidligt registreret. Miljø-Bo udvikler derfor også attraktive senior-bofællesskaber, der er inspirerende og trygge at bo – og leve i.

Miljø-Bo er en solid virksomhed med en egenkapital på 280 millioner, og værdien af koncernens ejendomme udgør knap 800 millioner, hedder det i pressemeddelelsen.

Blandt virksomhedens udviklingsprojekter tæller også det nedlagte lærerseminarium i Odense. Her bliver opført senior-bofællesskab med boliger i fire-fem klynger med et stort antal fælles faciliteter.

Ud over aktiviteter i Faaborg og Odense har Miljø-Bo A/S også gang i byggerier i Svendborg, Nyborg og Assens.