På Øhavsmuseet mener de, at julemåneden er helt perfekt til små fortællinger. Ikke kun julefortællinger, men fortællinger i det hele taget. Øhavsmuseet har derfor skabt fire små lokale fortællinger af fem minutters varighed.

Fortællingerne handler om at tage på eventyr og om at udforske en ø – nemlig Lyø. De handler om fortid og fremtid. Og de handler om, hvordan det at finde en plovfuge kan blive til verdens bedste dag.

Øhavsmuseet deler de nye små podcastfortællinger via deres facebook-side, hvor de kan findes under titlen ”Landskabs-nørder, Lyø og verdens bedste dag”.

Det første afsnit, som blev udgivet søndag, er blevet taget rigtig godt imod, fortæller Øhavsmuseets kommunikationsansvarlig Anne Hørby:

– Tanken med at lave denne lille podcast er at få lyttere med på en lille ekspedition til Lyøs fortid. Til en fortid, der reelt sætter sig spor i tiden nu, og som giver alle os ”fastlandsborgere” et lille kig ind i en ø´s historie. Det med at være fra en ø skaber både fascination og også nogen gange undring hos folk, der ikke selv bor på en ø, og i  denne lille podcast kommer lytterne med to museumsinspektører på jagt efter ny viden.  

Du kan lytte med via dette link: