Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Jørn Ungstrup

De Tre Tenarer

Efter mere end tyve års pause fik revy-trioen De Tre Tenarer sidste år et comeback, hvor de genopførte deres glansnummer fra 1996. Begejstringen fra publikum gav trioen et sådan kick, at de straks gik i gang med at udtænke et nyt nummer. Kom med ind i øvelokalet, hvor de musikalske talenter reflekterer over successen.

Carsten Gårdmand parkerer bilen bag Expert. Han stiger ud sammen med Anette, og sammen bevæger de sig mod Dans nye bolig. Carsten går langsomt. Humpende. Der er noget med den ene hæl. Anette bemærker muntert Carstens ringe evne til at holde sig i ro.

De banker på døren, og Dan Harts åbner smilende døren og udbryder ’hva fanden vil i?’

Det nye domicil bliver rost, og Dan fortæller begejstret, at der hører værksted med og peger ud. Der står et lille træskur.

Døren går op igen og ind træder Palle Pungdyr. Klokken er akkurat slået 19.00. Et enigt kor udbryder: 

’Det er sgu ikke set før, at du kommer til tiden, Palle.’

Palle giver hastigt igen: ’Åh, man skal høre meget, bare fordi man er den kønneste af os.’

De fire venner tager plads ved spisebordet, og Dan henter øl fra væskedepotet, som han kalder gæsteværelset. Anette har netop færdigskrevet den nye tekst, og når halsene er smurt, skal den øves.

Palle Rimmer er den ene tredjedel af De Tre Tenarer.

En trio med fire opstår

Det var glæden ved at spille teater, der bragte de fire venner sammen. I 1993 spillede de alle med i Nøddebo Præstegård ved Diernæs-revyen. Mændene spillede de tre studenter, og i femte akt skulle Carsten kysse med Anette.

’Det måtte vi jo så øve os på,’ griner Carsten og smiler mod Anette.

Anette og Carsten fortsatte med at øve, og snart skrev hun teksten til et operanummer. De Tre Tenarer var opstået. Anette er afklaret med sin rolle lidt ude på sidelinjen.

’Nogle får idéerne, og andre forfiner dem,’ forklarer hun smilende.

Med Anettes tekst og mændenes musikalske talenter blev stykket en succes. Pavarotti, Carreras og Domingo lagde publikum ned af grin til årets revy i Diernæs.

’Jeg kan huske, at det passede så godt sammen det hele. Melodien, teksten og timingen,’ erindrer Dan.

’Faktisk rørte vi ikke det nummer igen, det er egentlig ret underligt,’ fortæller Palle.

I stedet gav de tre teatralske herrer den på scenen som synkronsvømmere, sumobrydere, strippere og balletdansere med yndige skørter.

’Palle er jo ikke så korpulent som os andre, så i balletnummeret gjorde vi ham til den bøssede balletmester,’ griner Carsten.

Der ryger kontante, men kærlige meldinger gennem luften, når man er i selskab med De Tre Tenarer.

Fra fravær til nærvær

Sidste år blev trioen på fire så bedt om at genopføre deres glansnummer fra 1996. Det var ikke uden problemer, for teksten til nummeret var væk, og de måtte rekonstruere det meste ud fra gamle videoklip.

’Dan kunne huske det hele af sin tekst, det var pisseirriterende, for jeg kunne aller huske en skid,’ fortæller Palle.

Da det meste af teksten var rekonstrueret fandt Anette den originale tekst i en gammel harmonikamappe.

’Vi øvede vel et par gange, og så var vi klar igen,’ fortæller Dan.

Dan Jørgensen er også klar til at hoppe i kostumet og rollen igen.

Da kostumerne kom på bag scenen, meldte sommerfuglene sig. Men erfaringen tog over, og det blev en rigtig god aften for trioen, da de efter mere end tyve års pause stod sammen på scenen foran 320 forventningsfulde gæster.

’Publikum var fuldstændigt oppe at køre, Valbak havde virkelig fyret godt op under dem først. Det handler om ikke at tage sig selv for alvorligt. Man kan godt lave en bøf, mere alvorligt er det jo heller ikke. Vi leger jo bare. Og så optræder vi jo for folk, vi kender,’ fortæller Carsten.

Gentager succen

I år er trioen atter blevet hyret til at optræde i Faaborg. Denne gang kan publikum se frem til et nyt nummer, igen med tekster fra Anettes hånd.

’Først har vi en fælles snak om retning og melodi. Så går jeg i lang tid og grubler, og lige pludseligt snurrer det deroppe. I to dage skrev jeg, så var den der,’ fortæller Anette.

’Ja, den weekend skulle jeg IKKE forstyrre hende,’ tilføjer Carsten med opspærrede øjne.

Det nye nummer er også en opera. Anette kan afsløre, at den handler om det, som alle store operaer handler om – med mindre det handler om død og drama: kvinder og god mad og drikke.

Kriterierne til musikken er få; det skal være en glad melodi med humør, og så skal den være i op-tempo. I år har de valgt La Traviata af Verdi.

’Han ville vende sig i sin grav, hvis han vidste det,’ udbryder Palle.

Denne øve-aften viser sig at være den første. Der er bare halvanden måned til de skal optræde med det nye nummer.

’Vi har slet ikke øvet den endnu, og lige nu kan jeg faktisk ikke engang huske melodien,’ griner Palle.

’Men vi skal nok blive klar, for selvom det er fis og ballade, så tager vi det seriøst. Det skal ikke være et nummer, der falder til jorden,’ forklarer Dan.

’Folk forventer noget af os, det skal være hylende morsomt og samtidigt tager vi det gravalvorligt. Men med en distance, vi ved godt, at vi ikke er verdensmestre,’ afslutter Carsten.

Øllene er tomme, og nu venter den første øve-aften.

De Tre Tenarer består af:
Carsten Christensen, aka Gårdmand, aka Plácido Domingo.
Palle Rimmer, aka Pungdyret, aka José Carreras.
Dan Jørgensen, aka Harts/Direktøren, aka Luciano Pavarotti.
Anette Friis Christensen, tekstforfatter, aka ’geniet bag det hele’.

Du kan opleve det nye nummer den 26. oktober, hvor De Tre Tenarer optræde til Det Rigtige Faaborg LIVE part 2 på Hotel Faaborg Fjord.