- Annonce -

Anden pinsedag bliver der løbet rigtigt stærkt i Faaborg By, da Faaborg Orienteringsklub i årets Fynske Sprint Cup lægger baner til to sprintløb.

Der er tilmeldt cirka 320 løbere til løbet og i Faaborg er der stævnecentret og mål på Torvet. Begge løb er sprintløb, hvor der løbes mellem 2 og 3 km (i luftlinie) med en forventet vindertid på 15-20 min. Der er baner/klasser fra 10 til 80 år. Yngste tilmeldte er på 7 år og den ældste 83. 1. etape har startpunkt i den nordlige del af Faaborg og løbes mellem kl. 10 og 11.30, og 2. etape i den østlige del mellem kl. 12 og 14.

– Faaborg O.K. har tegnet meget præcise kort over byen og har været så heldige at der alle steder er givet lov til at passere og placere poster, og løberne vil opdage mange spændende steder, hvor der er smalle passager og flere ind- og udgange. Faaborg Ok er meget taknemmelig for den fine opbakning de har fået til at lave nogle udfordrende løb i vores spændende by, fortæller Morten Lassen overfor Det Rigtige Faaborg.

- Annonce -

Desuden har klubben været så ”heldig” at få sin verdensmester i sprint-orienteringsløb, Tue Lassen, til at lave banerne, og derudover er klubbens tidligere sprintverdensmester Emma Klingenberg hjemme, for at hjælpe klubben med at få alle ting til at klappe. 

- Annonce -