Forleden tog 67 passagerer med et særtog fra Faaborg mod Korinth.
Gæsterne deltog i af årets afslutning for gymnastikholdet i Faldsled-Svanninge SG&I, der går under navnet, “Stå op til noget godt.

I spidsen for både de fysiske udfoldelser på halvgulvet i Svanninge Hallen og togturen der markerede afslutningen på sæsonen, er Gerde Høj Hansen.

Hun fortæller overfor Det Rigtige Faaborg, at holdet der har 30 år på bagen, altid er fyldt med højt humør og gode grin.

– Normalt holder vi afslutning i hallen med dans og musik, men i år skulle det være anderledes, og vi valgte at leje veterantoget, der blev rammen om en rigtig god dag, fortæller hun.

Det blev til en god frokost på stationen i Korinth og flere valgte at stå af i Pipstorn på hjemvejen og gå en tur i de flotte, men tågede omgivelser.

Vores fotograf Jørn Ungstrup blev inviteret med på turen, se alle billederne fra den dejlige dag her: