Alternativets Uffe Elbæk kommer til Faaborg

Uffe Elbaek

Endnu en partiformand tager på visit i Faaborg i den kommende uge.

Således gæster Alternativets formand Uffe Elbæk byen på onsdag den 8.november fra kl. 13 – 15.30 Faaborg i forbindelse med kommunalvalget 2017.

Sammen med Alternativets lokale partikandidater skal han besøge en række udvalgte steder i Faaborg

Eftermiddagen starter i Huset på Færgevej 2.  Et åbent mødested for frivillige socialkulturelle aktiviteter, som har til formål at forebygge ensomhed, skabe øget social tryghed og bedre livskvalitet for den enkelte i hverdagen.

Herefter går turen til Helios-Teatret biograf og kulturhus, hvor Uffe Elbæk skal høre med om den daglige drift, der udføres af cirka 120 frivillige, ulønnede medlemmer. 

Dagen i Faaborg slutter hos Det Rigtige Faaborg i Havnegade hvor Uffe Elbæk kommer i studiet.