Her er vinderen af “Områdets Bedste Arbejdsplads”

Med æren fulgte også 5000 kr.

Nu er vinderen af konkurrencen “Områdets Bedste Arbejdsplads” fundet.

Dommerpanelet i Sparekassen Fyn har i løbet af de seneste uger været igennem en stor stak indstillinger til konkurrencen, og noget tyder på, at RIGTIGT mange i området er glade for og stolte over deres arbejdsplads.

Fire virksomheder nåede til finalen, men én skilte sig ud, og stod tilbage som den endelige vinder – nemlig Inwave på Smedemestervej.

Det var en glad Direktør, Simon Frandsen, der blev afbrudt i et møde med sin revisor, og fik overrakt hæderen sammen med 5000 kr. til en fælles oplevelse med sine ansatte.
– Det er stort. Jeg er meget beæret og stolt over titlen. Nu skal vi på demokratisk vis afgøre, hvad vi skal bruge på pengene på, lovede direktøren.

Filialchef i Sparekassen Fyn, Lene Kragh, var klar i mælet om årsagen til at valget faldt på Inwave som den endelige vinder i konkurrencen.
– Den helt specielle stemning, vi mødte på arbejdspladsen første gang vi var forbi, gjorde forskellen. Der er en anerkendende ledelsesstil på stedet, som vi i dommerpanelet kun kan bakke op om, sagde Lene Kragh, inden hun overrakte de 5000 kr., og sikrede en ekstra god weekend.

Hør hvad Lene Kragh sagde om valget af vinderen:

Det var Stine Vikkelsø Holmstrøm, der havde indstillet arbejdspladsen til konkurrencen:

 

- Annonce -