Døren til barndommens land
Randi Egebros eget univers er til daglig en lejlighed på en af indfaldsvejene til indre by i Faaborg. Fra stuen er der en altan, hvor døren og det store vinduesparti hver aften fanger solnedgangens farver, som hun ofte forsøger at give videre til sine egne malerier. I et hjørne af stuen har hun sat store stykker plastik op, så staffeli, pensler og akrylmaling kan få lov at fylde. Med lidt over 70 kvadratmeter bolig, drømmer hun om, at finde et lille hus nær Faaborg med børneværelser til sine to sønner, lidt have og et arbejdsrum. På trods af de små forhold, har hun de sidste år tegnet og malet så meget som muligt, helst med fotografiet som udgangspunkt, som hun derefter kan sætte egne farver og symboler til. For fire år siden tog hun den endelige beslutning om at kalde sig kunstner.
– Jeg fandt ud af, at det var en beslutning man selv tog. For jeg troede egentlig, at man skulle på kunstakademi for at kunne kalde sig kunstner. I starten var det svært at gå ud og sige, at man var kunstner, for så stiller folk spørgsmål om ”Hvorfor kalder du dig det? ”Hvor meget har du solgt?” ” Har du udstillet de rigtige steder?” Det var i det hele taget svært at forsvare overfor andre, at man havde taget den beslutning.
Men for mig faldt der nogle brikker på plads, fortæller 33-årige Randi Egebro, der har et to-årigt billedkunstforløb på VUC med sig og er engageret i en online kunstskole. Hendes kunstunivers er en verden af børn, natur, magi, stærke farver og ikke mindst bobler. Sæbebobler, der måske igen er en forbindelse til barndommens verden, som vi uundgåeligt kommer omkring, når jeg spørger til afsættet for hendes motiver.
– Min egen barndom og ungdom har ikke været nem. Som ung voksen med to børn, havde jeg glemt hvem jeg var. Så jeg prøvede at tænke tilbage på, hvad jeg var glad for, da jeg var yngre, og kom i tanke om, at jeg havde glad for at være kreativ. Så begyndte jeg at tegne og male igen.
På Randi Egebros vel-opdaterede hjemmeside kan man se alle hendes kunstværker, og hvilke steder hun har udstillet. I øjeblikket er hendes store malerier hos en kiropraktor i Vejen, men heldigvis er de ikke alle kommet med, for på væggen i Randi Egebros stue hænger stadig egne værker, og særligt et af dem tiltrækker. En dreng i mellem store, grønne skræppeblade.
– Vi var ude at gå en tur rundt om sundet, og så kom vi til et sted, hvor der var de her kæmpe store blade, hvor jeg lige kunne proppe min søn ind og få taget et billede. Det var så fascinerende og helt eventyragtigt.
Randi Egebos kunstunivers kan ses som en nøgle tilbage til barndommens og uskyldens verden. Selvom hun understreger, at hendes malerier ikke skal opfattes som barnlige. Bevidstheden om at være kunstner, gjorde også, at Randi Egebro for nylig meldte sig ind i Kunstforeningen Pakhuset i Faaborg og at hun sidste år deltog i Kunstnertræffet i byen.
– Jeg var med til at lave bannere, og deltog i en workshop hvor jeg mødte andre kunstnere. Det var dejligt, fordi jeg havde haft en forestilling om, at de var helt uopnåelige, og at jeg slet ikke kunne tale med dem. Men de var bare mennesker ligesom mig, forklarer Randi Egebro
