Teskt: Pernille Pedersen
Foto: Jørn Ungstrup/privat


Søndag den 15. december holdt Lars Kirkegaard og Annmay (tidligere Ann Fuglsang) en takke-seance. En dag med tak til alle dem, der har betydet noget i deres liv. For Annmay skal dø snart, og hun har så mange at vise taknemmelighed, inden det er slut. Læs mere om den meget utraditionelle beslutning, og om det at bevare sit positive sind til det sidste.


FREDAG DEN 13. DECEMBER 2019: Foran huset på Svendborgvej står en kvinde og tørrer tårer væk fra kinderne. Hun har lige været inde og sige farvel. Et endeligt farvel. Egentlig er det først på søndag, at Annmay og Lars holder deres takke-seance, men folk er allerede begyndt at komme folk forbi med både buketter, tårer og flotte ord til Annmay, der har betydet meget i mange menneskers liv.



Indenfor kommer Annmay ned ad trappen og tager imod. Turen op og ned ad trappen bliver hårdere og hårdere for hende hver eneste dag, for kræften har fået overtaget, og hun har ikke længe igen. Alligevel er det en Annmay med et stort smil på læben, der åbner døren og sætter sig ved spisebordet og det imponerende blomstervæld.

Lars sætter sig ved hendes side og tager et fast greb i hendes hånd, mens de fortæller om den planlagte takke-seance.

Farvel og tak og på gensyn
For om lidt skal Annmay nemlig dø. Lægerne har stillet diagnosen: aggressiv og hurtigtvoksende brystkræft. Måske har Annmay et halvt år tilbage at leve i, måske mindre – for det går hurtigt ned ad bakke, Lars kan se det og mærke det på hende.

Annmay er smilende og virker fuld af energi, men ved et nærmere øjekast afslører sygdommen sig. Den ene bryst er stort og hævet, og armen og fingrene er hævede. Selv vurderer Annmay, at hun kun har et par uger tilbage. I dette liv i hvert fald.



Gennem tiden har Annmay, der er behandler, hjulpet mange mennesker, der har henvendt sig til hende. Både i nuet, men også for resten af livet, forklarer Lars. Berøringsfladen er stor for dem begge, og de har lige nu ikke overskuddet til at kontakte dem alle og sige farvel, tak og på gensyn.

Derfor opstod idéen til en takke-seance. En form for åbent hus-arrangement, hvor alle, Annmay har krydset veje med gennem tiden, kan komme forbi til et sidste kram.

– Jeg har altid været en, der samlede folk. Jeg kan bare godt lide mennesker og forskelligheder, og jeg elsker at finde ud af, hvad vi kan hjælpe hinanden med, forklarer Annmay.

Annmay håber, at søndag bliver en god dag.

– Jeg håber, at jeg kan holde mig frisk, så jeg formår at være til stede i den kærlighed og taknemmelighed, der vil være der. Jeg er meget afklaret, selvom jeg kender følelsen af at stå tilbage efter et dødsfald. Det er nok nemmest at være den, der dør, siger Annmay.

Annmay ved godt, at det hele lyder lidt skørt. Især når hun nu siger det højt. Men hun forklarer, at alt, hvad hun gør, gør hun fra hjertet – og det her føles rigtigt.

En særlig opdatering

Omkring den 1. december stod det nemlig klart for parret, der har kendt hinanden i 7 år, at der ikke var lang tid tilbage, og Annmay slog den højst utraditionelle invitation op på Facebook. Her skrev hun blandt andet:

Jeg er for en uge siden erklæret terminal med megen fremskredet brystkræft.

Derfor vil jeg gerne udtrykke min store taknemmelighed og kærlighed til alle, som har bidraget til min udvikling i dette her liv.

Jeg er MEGET fysisk påvirket og mega træt – alligevel vil jeg meget gerne se alle jer, som har været der for mig gennem mit liv og som har lyst til lige at hilse på ved en KORT visit.

Som det kan læses i opslaget, tror Annmay fuldt og fast på reinkarnation, og afslutningen af dette liv markerer for hende også begyndelsen på et nyt.

– Jeg skal ikke mere i dette liv nu, men jeg har store planer for mit næste liv, forklarer Annmay.

Annmay, der gennem mange år har arbejdet med genopretning af vådområdet i sit job i natur- og miljøbranchen, har en vision om at skabe et center, hvor børn og unge kan finde støtte og opbakning. Et helhedscenter, hvor de unge kan blive styrket i forskellige kompetencer og modtage støtte, kærlighed og god energi. Regnbuecentret kalder hun det. Men tiden er ikke inde til at skabe det center, forklarer Annmay, og derfor giver det mening for hende, at hun skal herfra nu.

– Lige om lidt kommer jeg tilbage i en ny version, og jeg tror, at der er en mening med, at det skal være slut her og nu. Jeg satser på at vende tilbage til Moder Jord snarest muligt, og om 20 år så bygger jeg mit center, for der er så meget brug for kærlighed og fred – især de unge har brug for det, siger Annmay.

Positiv modtagelse

Den ellers meget triste besked på Facebook fik mange positive kommentarer med på vejen. Kommentarer, der tydeligt viser, at Annmay har gjort en forskel i menneskers liv. Fx skrev en kvinde:

Det gør mig uendelig trist at høre, at du snart er på vej videre/i forvejen fra dine kære. Du har hjulpet mig flere gange gennem tunge perioder, der har krævet intenst arbejde, og du har givet mig redskaber, som er blevet forenet med evner, jeg ikke vidste, jeg havde, før jeg mødte dig. Disse er nu forankret i min sjæl. Du har gjort en stor forskel, og vil altid have en plads i mit hjerte. Ønsker og sender dig megen kærlighed, fred og glæde.



Lars selv måtte også til tasterne, og i en kommentar udtrykker han alt det, som Annmay har betydet for ham.

Kære, kære dejlige Ann.

Jeg har altid kaldt dig for min spirituelle vejleder. Som jeg skrev på et stykke papir på dit skab: Du er den dejligste af alle engle, jeg endnu har mødt i hele mit fede liv! 


At vores liv sammen snart skal slutte, er helt surrealistisk for mig.


For helvede Ann, jeg har grædt hver dag de sidste 6 uger. TAK for din UBETINGEDE kærlighed!! Den havde jeg ikke mødt, før jeg mødte dig….


Der er SÅ meget, jeg kan takke for, hvor skal jeg ende og begynde? Jeg synes, livet kradser en del lige nu. Men jeg SKAL videre! Jeg har stadig to fine børn, som jeg skal passe på, og vi vil alle bære dig i vore hjerter – det kan simpelthen ikke undgås!! Du er bare så altomfavnende … du er i os.


Det har været noget af en rejse, vi to har været på. At den slutter snart, må jeg lære at leve med, for det SKAL jeg..! Må universet være nådige ved os alle i denne svære tid.


Annmay, jeg elsker dig, og jeg vil savne dig og dit smil og din sjæl helt vildt.


Kærligst din hengivne mand


Et minde om Annmay

Annmay har længe gået med en drøm om at udgive musik, og med den korte tidsfrist, hun nu har fået stillet i udsigt, har parret handlet hurtigt. Lars har derfor været i Ringe og hente labels til de 100 kopier af en fælles cd, de har fået fremstillet.



– Hun har længe drømt om at udgive en cd, og nu gør vi det. Der er fem numre på cd’en, hvor vi spiller instrumentale numre sammen på harmonika og marimba. Det er en kærlighedscd, der gør det muligt at bevare mindet om Ann, forklarer Lars tydeligt berørt.

Det er meningen, at gæsterne, der kigger forbi til takke-seancen kan tage en kopi med hjem.

– Musikken kan forhåbentlig sprede lidt livsglæde og løfte energien, og det bliver en fin kontrast til alt det død og genfødsel, der omgiver os på søndag, forklarer Annmay smilende.

Måske kan vi også se frem til et andet minde om Annmay, for hun har indgået en helt særlig aftale med sin ældste søn, der er bygningskonstruktør.

– Mine sønner er et par guld-drenge. De har virkelig været der for mig i det her forløb, og vi er kommet tættere på hinanden. Med min ældste søn har jeg aftalt, at jeg banker på hans dør om 20 år, og så bygger vi altså det center. Verden kan ikke vente længere på sådan et sted, forklarer Annmay.

Annmay frygter ikke døden, men kan være bange for at sygne hen og have smerter. Men også her øjner hun en mulighed for at se det positive i situationen. For Annmay har arbejdet med healing i mange år, og hun er opsat på at vise, at det er muligt med sin vilje og energi, samt hjælpen fra alle vennerne, at arbejde sig gennem denne smerte.

Når Annmay på søndag har sagt sit på gensyn – og vist sin taknemmelighed – er hun helt klar til at forlade denne verden – for en stund i hvert fald.

- Annonce -