Femte maj udkommer en lokal bog, der omhandler Faaborg under besættelsestiden. Det er journalist Pernille Pedersen, der har skrevet speciale om historiske rekonstruktioner, og fotograf Jørn Ungstrup, der står bag projektet.

AF HENRIK POULSEN

Makkerparret fra magasinet Det Rigtige Faaborg har det sidste lange stykke tid arbejdet på at blive færdige med den bog, de vil udgive til maj, nærmere bestemt den 5. maj, hvor Danmark markerer, at det er 74 år siden, vi blev befriet.

Bogens indhold

Pernille Pedersen uddannede sig til journalist 2016-2018, og hendes special-opgave handlede netop om, hvordan man som journalist kan genskabe, eller rekonstruere, historiske begivenheder, så de er interessante at læse, samtidigt med, at de er historiske korrekte.

– Jeg synes, at fortællingeren om vores fælles fortid er vigtig. Men jeg synes også, at historiske skrifter eller bøger kan være uoverskuelige eller direkte kedelige at læse. Derfor vil jeg gerne sikre, at viden om fortiden kommer ud til en bredere målgruppe, hvor læsningen bliver interessant, men samtidigt på en måde, så læseren føler sig overbevist om, at det er historisk korrekt, forklarer Pernille Pedersen.

Bogen kommer til at indeholde seks kapitler, hvoraf de fire bliver rekonstruktioner af nogle af de mest markante episoder, der fandt sted i Faaborg.

– Jeg genopliver sprængning af transformatorstationen ved Vænget i Horne og tyskernes efterfølgende hævn, hvor de skød og dræbte en ung dreng. Jeg genskaber også den aften, hvor et Lancasterfly styrtede ned over sundet, og den tumult de døde allerede soldater skabte i byen. Den fjerde rekonstruktion bliver af den våbennedkastning, som foregik på Holstenshus – med kodeordet ‘Vera’, siger Pernille Pedersen.

De to øvrige kapitler bliver et portræt af Alf Toftager, en mand som man ifølge Pernille Pedersen ikke kan komme udenom, hvis man vil skrive om besættelsestiden i Faaborg, og til sidst kan man læse en personlig skildring af modstandsarbejdet – fortalt af Ole Wessel Fyhn fra Dyreborg, der var aktiv modstandsmand i København, og som den eneste fra sin gruppe overlevede.

Bogens troværdighed 

Pernille Pedersen er bevidst om, at en genfortælling af historien aldrig kan blive 100 % korrekt. Derfor har det været vigtigt for hende, at kildernes troværdighed er vurderet på et fagligt grundlag. Til denne vurdering har hun fået stor hjælp af Faaborg Byhistoriske Arkiv og museumsinspektør Tissel Lund Jakobsen.

– Jeg har fundet mange andre episoder, som lyder meget interessante, men hvor det ikke har været muligt at finde kildemateriale nok, til at fortællingen bliver troværdig, siger Pernille Pedersen.

I hendes speciale fandt hun frem til flere greb, der kan være med til at gøre fortællingen troværdigt – ud over at kilderne skal være troværdige.

– I specialet brugte jeg en retorisk tilgang til troværdighedsbegrebet og fandt frem til flere skrivetekniske redskaber, der kan sikre, at læseren ved, at der her skete faktisk. Fx sætter jeg indledningsvis fortællingen ind i et historisk perspektiv – at hændelsen adskiller sig fra , hvordan den almindelige borgers hverdag så ud under besættelsen.

Forfatteren lover, at læseren bliver taget i hånden, ligesom en komplet kildeliste skal sikre gennemsigtighed forlæseren.

– Jeg er med på, at det er en nærmest umulig kunst at skrive indefra, når jeg aldrig har været i nærheden af en krig eller oplevet en besættelse. Og jeg er også klar over, at læsere af historiske bøger er kritiske læsere, der på forhånd bærer en viden om emnet. Så jeg er gået til projektet med en ydmyghed overfor både den kollektive erindring, og den diskurs, som dominerende modstandsfortællinger skaber.

Billeder skaber troværdighed

En af de ting, specialet også viste, var, at billeder kan skabe troværdighed. Bogen vil derfor indeholder en del billeder fra de episoder, der rekonstrueres. Men der vil også være nutidige billeder, der kan trækkes de historiske tråde op i samtiden.

– Derfor allierede jeg mig med min gode ven Jørn Ungstrup. Der er få, der tager så gode billeder som Jørn, og så er der hyggeligt at tage sammen afsted mod historiens vingesus, som når vi fx står på en mark i Horne, omtrent dér, hvor den unge dreng blev dræbt, eller forcerer brombærkrat for at gå på den præcis samme rute, som i fortællingen, fortæller Pernille Pedersen.

Jørn Ungstrup var hurtig til at sige ja til opgaven. Han og Pernille Pedersen har været et fast makkerpar siden 2018, og siden er de også blevet private venner.

– Jeg stammer selv fra Sønderjylland, hvor der er meget historie, fx er jeg kommet meget ved et mindesmærke på Tinglev kirkegård, som har en fantastisk fortælling bag sig. Jeg er også ret fascineret af historiske dokumentarer, der kører på TV. Og så beundrer jeg Pernille, at hun bare går i gang med sådan et projekt som helt nyuddannet journalist. Det er også sjovt at være med ude, for så er der folk, jeg kender, og de har nogle spændende ting at fortælle, forklarer Jørn Ungstrup.

Bogen er delvist finansieret gennem sponsorater fra bl.a. Ole Billum og Lægerne i Holkegade, men Pernille Pedersen og Jørn Ungstrup er fortsat på jagt efter flere, der vil sponsorere et beløb til bogen.

Bogen bliver på omkring 200 sider og kan købes i Bog og Idé i Østergade. Titlen er endnu ukendt, men arbejdstitlen er ‘Fortællinger fra besættelsen’.

- Annonce -