Annonce / artikel

I 1986 blev Lars Rasmussen ansat som den første lærling i Jens Udenbys enkeltmandsvirksomhed. Her 33 år senere er han indehaver af samme virksomhed, og sammen med de 15 medarbejdere, hvoraf de seks er udlært på adressen, kunne han for nyligt fejre, at virksomheden har udlært sin lærling nummer 30.

I 2010 købte Lars Rasmussen en halvpart af virksomheden, der ændrede navn til Tømrerfirmaet Rasmussen og Udenby. I 2017 trådte Jens Udenby ud af virksomheden.

Vi værner om værdierne.
Jens Udenbys byggede sin virksomhed op over nogle særlige værdier: Håndværk i høj kvalitet, tryghed i samarbejdet med kunden og overholdelse af aftaler.
Værdierne er fortsat de samme, og Lars Rasmussen ser mange fordele ved at vælge en lokal og moderne tømrervirksomhed med eget maskinværksted.
– Vi er ikke altid billigst, men vi leverer altid et kvalitetsprodukt. Vi afgiver kun tilbud, vi kan stå inde for, og vi forklarer gerne både prisen og indholdet for vores kunder, forklarer Lars Rasmussen. De stolte traditioner har sikret Rasmussen og Udenby en stor, fast kundekreds.

Traditionelt arbejde og nye tiltag.
Rasmussen og Udenby udfører alle opgaver indenfor tømrer- og snedkerarbejde til både erhverv og private. Ingen opgaver er for store eller for små.
– Vi sætter en ære i at udføre alle typer opgaver, uanset om det er en speciel dør, vi skal lave på mål, eller der er tale om en serviceopgave, hvor vi skal skære en bordplade til, efter den er købt i Stark, fortæller Lars Rasmussen.
På værkstedet er der både en stor maskinpark og en uddannet snedker, så der er garanti for ordentligt håndværk.

I foråret ansatte Tømrerfirmaet Rasmussen og Udenby en gulvmand, og nu tilbyder vi også professionelt gulvarbejde, både afslibning, behandling eller pålægning af vinyl- eller linoleumsgulve og tæpper.

Gode samarbejdspartnere.
I samarbejde med Velfac kan vores kunder nu bestille opmåling af vinduer på nettet. Vi kommer ud på kundebesøg, måler op og vender tilbage med et tilbud.
Vi samarbejder også med GF-forsikring, så ved uheld og skader skal vores kunde kun forholde sig til én person gennem forløbet med taksering af skaden, opgavefordeling og reetablering.
Vi tilbyder gerne totalløsninger, hvor vi har vores dygtige team af samarbejdspartnere med som en totalentreprise.