Den 13. november skal 40 af Faaborgs kvinder forkæles.

Her er en stribe butikker gået sammen med Hotel Faaborg om en VIP-Aften.

Det dækker over en eksklusiv aften med blandt andet en let tapasanretning, vinsmagning, en goodiebag, konkurrencer, gode tips om tøj, styling, hår og sundhed samt masser af gode tilbud.

Det er Boutique Dorin, Frisør Pilí, Guldsmed Domino, Klinik v/Lene Foged, Hotel Faaborg og Superbrugsen Faaborg kræser for kvinderne.

Billetprisen er 100 kr., og der bliver kun solgt cirka 40 billetter.

– Det er så mange, vi synes der kan være med for at alle får en god oplevelse, og vi tror på hurtigt udsolgt, da mere end 20 allerede købte billet tirsdag, da vi startede salget, fortæller Pia Susé, der sælger billetterne fra sin butik, Boutique Dorin.

Hun har flere gange tidligere arrangeret dameaftener og modeshows, men synes det sjovere når flere andre, har lyst til at lege med.

– Det er da så meget sjovere, når vi er flere sammen, og så er det også nemmere, siger hun.

Aftenen starter med en let tapasanretning og vinsmagning hos Charlotte Stiller på Hotel Faaborg, og det er Flemming Munkesø fra Superbrugsen, der sørger for, at de mange kvinder får noget godt i glassene. Herefter går turen til Boutique Dorin, hvor de deltagene butikker vil være klar med stande, tips og tricks, samt masser af gode tilbud.

Der er bliver ikke en decideret modeshow på aftenen, men kvinderne fra de deltagende butikker vil være klædt på i tøj fra Boutique Dorin, der bliver præsenteret for gæsterne, som vil inspiration til jul og nytår.

Klinik v/ Lene Foged tilbyder en gratis body-analyse på aftenen, så der er også mulighed for at få nogle slanke- og sundhedstips med sig hjem, lover den lokale Sense-ekspert.

– Jeg glæder mig til, at møde kunderne i andre og mere afslappede rammer end vi er vant til, det fungerer godt og giver en masser, forklarer Foged.