Faaborg Sejlklub var i weekenden den 28.- 30. juni arrangør af Dansk Idræts Forbunds Danmarksmesterskab for Nordiske Folkebåde.

Stævnet havde deltagelse af intet mindre end 33 både, hvoraf 2 kom fra Sverige og resten fra Danmark. Dermed var det det største felt til et DM siden Folkebådene sidst var i Faaborg.

Den lokale båd “Røde Olga” med skipper Stig Bundgaard Lassen og gaster Bo Bundgaard Lassen og Jakob Groth sejlede en hel suveræn serie og vandt stævnet med hele 17 point ned til nr. 2 Per Jørgensen fra Kolding og 22 point til nr. 3, som igen var en Faaborg båd med skipper Heines Nielsen og gaster Søren Schön Nielsen og Sune Hinz. Så man kan i høj grad tale om lokal dominans i de lidt springende vindforhold på Faaborg Fjord.

Vinderbåden Røde Olga på vandet ud for Faaborg.

Ud over ovennævnte deltager deltog yderligere to både fra Faaborg Sejlklub, som dog holdt sig lidt længere tilbage på en 11. og 24. plads.

- Annonce -

Allerede den 11. juli arrangerer Faaborg Sejlkub endnu et kæmpe stævne, når over 150 både deltager i Europamesterskaberne for Europe Jolle. Der sejles Master mesterskaber fra den 11. til 15. juli og ungdoms mesterskaber fra den 14. til 20. juli.

Hele vinderpodiet med Faaborg-sejlere på både 1. og 3. pladsen.

 

Fotos: Anders Lund

 

- Annonce -