Svanninge Bakker og Bjerge er noget specielt.

Mandag aften blev det fejret at området som ét ud af kun 15 i Danmark, er blevet en del af Danmarks nye Naturkanon.

Blandt hele 1671 forslag fra danskerne udvalgte en jury sidste efterår 15 naturområder til Danmarks nye Naturkanon og heriblandt altså de dejlige bakker og bjerge.

Det markerede Naturstyrelsen, Bikubenfonden og Faaborg Midtfyn Kommune mandag med en festlig, men blæsende aften i det bakkede terræn.

Arrangementet begyndte i noget omskifteligt vejr ved Talerstolen i Svanninge Bakker, med taler af borgmester Hans Stavnsager, skovrider Jakob Harrekilde og leder af Svanninge Bjerge, Tessa Buchwald.

Efter talerne gik de cirka 150 fremmødte til Lerbjerg i Svanninge Bjerge, hvor naturformidleren Vicky Knudsen stod for en debat om områdets herligheder.

Se Jørn Ungstrups billeder fra aftenen her: