Faaborg kan nu byde på fede events til outdoor-folket hele året rundt.

Sådan starter ordlyden i en pressemeddelelse fra arrangørerne bag Outdoor Sydfyn.

På søndag d. 28 april kickstartes årets Outdoor Sydfyn med en forsmag på de fedeste udfordringer i de smukkeste omgivelser. Outdoor Sydfyn er nemlig vært for to events, når der afvikles MTB løb og Trail Run løb i Svanninge Bakker i Faaborg.

Eventchef Rico Busk er glad for at kunne vise Faaborgs herligheder frem året rundt:
– De sydfynske alper byder på noget af Danmarks bedste og smukkeste terræn. Med de to forårsløb kan vi byde på Outdoor Events hele året rundt. Vi har også noget i støbeskeen til november. Men det helt store brag af en outdoor fest bliver som sædvanligt den forlængede weekend i august måned, fortæller han.

De to arrangementer i den forstående weekend er:

Trail Run – 28/4 Start kl. 10:00 Distancer på 6 og 12 km. Både for løbere, der aldrig har dyrket trailløb før og til dem der vil udfordre sig selv og give den fuld gas i de stejle bakker. Begge distancer indeholder naturens udfordringer, hvor løbeteknikken kommer på prøve, når der konstant skiftes retning på smalle stier og de mange stigninger forceres. Rundstrækning på 3 km.

MTB – 28/4 Start kl. 13:00 Der er to distancer på hhv. 35 og 75 minutter plus omgangen færdig. Ruten indeholder enkelte stræk fra det legendariske MTB race i august (Den Gode, Den Onde & Den Grusomme), men krydret med andre stier og sat sammen på en anden måde. Ruten er lidt nemmere end august løbet og appellerer bredt.

Læs mere om arrangementerne og tilmelding her: https://www.outdoorsydfyn.com/events

Photo by SonnMedia // Gorm J. Siiger

OUTDOOR SYDFYN – 22. til 25. AUGUST 2019
OUTDOOR SYDFYN er for alle. Den inkarnerede sportsudøver, der søger de hårdeste, mest krævende konkurrencer. Familien, der vil tilbringe en weekend sammen, fuld af kvalitetstid, natur og masser af sjove outdoor-aktiviteter på vand og land. Og alle dem, der bare gerne vil kigge på, spise en is, drikke en øl og nyde det enestående natur- og kulturlandskab omkring Faaborg.

OUTDOOR SYDFYN byder på fedeste oplevelser i smukkeste omgivelser året rundt. I foråret og efteråret har vi fire events og i august måned hvert år finder hoved-eventen sted med seks hovedkonkurrencer og et væld af ”try it-aktiviteter” for børn og voksne, shopping, madboder og gode overnatningsfaciliteter.

Alle aktiviteter har det sydfynske øhav og de sydfynske alper som legeplads. Et mekka for outdoor- entusiaster.