På Faaborg Gymnasium går 18-årige Emily Couturier fra Canada.

Hun er i gang med et 10 måneder langt udvekslingophold, der er er planlagt og støttet af Rotary. Hun har kastet sig ind i kampen for at udrydde sygdommen polio, og beder nu om faaborgensernes hjælp.

Den 27. april fra kl. 12 til 16 står hun bag et fundraising-arrangement på gymnasiet, hvor alle er velkomne.

Her vil der blandet være en talentkonkurrence, hvor alle kan tilmelde sig. Man kan også købe kager og dermed støtte projektet. Enhver, der donerer et bidrag, kan få sin ene lillefinger malet lilla, som symbol på støtten: et såkaldt purple pinky project.

– Jeg har lavet det hele selv, med hjælp fra Rotaty og andre udvekslingsstudenter på Fyn. Her har jeg lært meget om den danske kultur, og jeg er stolt over, at jeg har skabt det her. Man kan dukke op på dagen eller melde sig til på vores facebook-side ’Faaborg fight to End Polio Now’, fortæller Emily Couturier.

Per André Andersen, præsident for Faaborg Rotary Klub, opfordrer alle til at støtte op om Emilys initiativ og fortæller, at klubben over en årrække har givet økonomiske bidrag til Rotarys verdensomspændende arbejde for at udrydde polio.

De beløb der bliver indsamlet i forbindelse med showet, går ubeskåret til Rotarys program ”End Polio Now”.

Emily Couturier er 18 år og går på Faaborg Gymnasium.

 

- Annonce -