Mere end 600 mennesker deltog torsdag aften i en festlig bankoaften i Forum Faaborg, hvor gevinster for mere end 50.000 kr. fandt nye heldige ejere.

Faaborg ØH der stod bag arrangementet tøvede ikke med at kalde aftenen en succes, da både præmier og bankospillere, var sendt hjem.

– Det er gået, som vi har drømt om. At vi igen kan samle 600 mennesker til at spille banko en torsdag aften, det er fantastisk. Der var også bare en kanon stemning, og jeg tror at alle havde en god aften, lød det fra FØH-formand Jens Blom efter spillet.

De mange gevinster blev stillet til rådighed af klubbens mange sponsorer og andre af områdets erhvervsdrivende.

Hvor meget bankoaftenen tilfører klubkassen, er dog for tidligt at sige noget om.

Sidste år lavede vi omkring 50.000 kr. til håndbolden i Faaborg, og jeg forventer bestemt ikke at tallet bliver mindre i år, slutter Jens Blom.

Se alle billederne fra aftenen her: