Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Jørn Ungstrup

I 2017 oprettede det sociale værested Havnestuen sig som en selvejende forening, og siden er det kun gået én vej, og det er fremad. De frivillige hænder er mange, og flere og flere brugere indtager deres varme frokost på stedet. Nu kniber det med pladsen, men også her ser det lyst ud, for kommunen er en aktiv medspiller i jagten på nye lokaler.

Havnestuens daglige leder, Anne Inez Jensen, cirkulerer rundt blandt de spisende gæster. Hun er målrettet, og i hånden holder hun en plan over næste måneds menu. Målet for hendes søgen er februars fødselarer.

– Vi markerer samtlige fødselsdag hernede. Vi hejser flaget, fødselaren får sit navn på tavlen og må selv vælge sin menu, og så synger de frivillige en fødselsdagssang under maden. Det er fast tradition, og for nogle er det den eneste fejring af deres fødselsdag, fortæller Anne.

De første fødselarer er fundet. Gunnar vælger brændende kærlighed, og Karen Margrethe vælger sin livret – forloren hare med waldorfsalat og kirsebærfromage. Hun er så heldig at have fødselsdag en fredag, hvor Havnestuen serverer to retter. Karen Margrethe er 69 år, og hun startede med at komme i Havnestuen i 2014. Hun havde lige fået en ny hofte, og hendes datter mente, at det ville være godt at komme lidt ud og samtidigt få noget at spise. Da Karen Margrethe så mistede sin datter, fik hun for alvor betydningen af Havnestuens sammenhold at mærke. Både de frivillige og de andre brugere støttede op om hende i den svære tid.

Den næste på Annes liste er fundet. Det er 80-års fødselaren Poul, og han vælger klar suppe med peberrodskød.

Poul sidder på sin faste plads for enden af bordet og med ryggen mod vinduet. I dag er Pouls menu anderledes end de øvrige medisterpølsefyldte tallerkener ved bordet. Anne kender nemlig sine brugere særdeles godt, og det er ikke forbigået hendes opmærksomhed, at Poul i dag kommer lige fra tandlægen, hvor han har fået trukket en tand ud. Anne har derfor været i fryseren efter et par frikadeller, som er nemmere at tygge for ømme gummer.

Poul har været bruger af stedet siden Havnestuen åbnede for tyve år siden. Hver eneste dag ugen igennem tager han turen fra sit hjem på Tømmergården og ned på Havnestuen for at indtage den varme mad, og næsten hver dag tager han en portion med retur til sin nabo og veninde Bitten på 97 år, der ikke selv kan komme derned. I februar kan Poul fejre sin 80-års fødselsdag, naturligvis på Havnestuen, og han har inviteret to af sine gode venner med til fejringen.

– Jeg kommer hver dag og får min morgenkaffe. Jeg kender de fleste, det kan man jo ikke rigtigt undgå. Der er et godt sammenhold hernede, og det er rigtigt dejligt. Og så serverer de god mad. Det eneste jeg ikke vil have, det er lever, men det ved Anne, og så kommer hun med et par frikadeller til mig. Jeg kommer også til jul og til mortensaften, fortæller Poul.

Anne noterer suppe med peberrodskød på sin liste, og februars menu kan nu planlægges.

Tilbage i køkkenet vender Anne dagen med de frivillige på torsdagsholdet. Der er nemlig blevet mere travlt i køkkenet på det seneste. Det må være rygtedes, at der på Havnestuen er god mad til billige penge, og der kommer nu dagligt i omegnen af 45 brugere for at spise. 10 kilo kartofler og 15 kander kaffe er bare nogle af de opgaver, de frivillige står for. I dag har Jørgen taget plads ved opvaskemaskinen, hvor han kæmper om kap med de mange tomme tallerkener, der begynder at komme retur.

– Jeg er kommet her som frivillig i et års tid, siden jeg gik på efterløn. Det er dejligt at gøre en god gerning hver torsdag, men jeg er her sammen med eneste kvinder, så jeg har måttet udvikle en selektiv hørelse, griner Jørgen.

I dag er Jørgen i køkkenet sammen med resten af torsdagsholdet, Henny og Anne Kirsten. Anne Kirsten har været frivillig på torsdagsholdet i otte år, og hun er drevet af den gode stemning på stedet.

– Vi er simpelthen gode sammen. Og når brugerne viser os taknemmelighed, så bliver jeg bare så glad, fortæller Anne Kirsten.

Anne nikker, mens de frivillige fortæller. Anne er ansat på 15 timer om ugen, men er at finde på Havnestuen stort set hele tiden. Hun gør en dyd af at pusle om både de frivillige og de mange brugere.

– Jeg har verdens bedste frivillige. Og vi mærker en fantastisk opbakning fra lokalsamfundet. Her til jul var vi 45 spisende og syv frivillige, og der var linet op med ænder og flæskesteg, og alle fik julegaver – det kunne vi ikke have klaret uden de lokale butikkers hjælp, forklarer Anne.

Hvert år holder Anne en stor fest for alle de frivillige, for uden dem var der ingen Havnestue. Køkkendøren går op, og en af brugerne stiller skiltet fra vejen indenfor.

– Ja, jeg forsøger også at inddrage brugerne i stedet, i det omfang de kan. Det kan være med at stille skiltet ind eller hjælpe med at stille borde og stole frem. Jeg tror, det er godt for dem at bidrage.

Med de mange mennesker i huset, er Anne og bestyrelsen begyndt at se sig om efter nye lokaler, gerne i ét plan. Havnestuen har nemlig flere ønsker for fremtiden.

– Jeg drømmer om at udvide åbningstiden og om, at vi kan holde weekendåbent, eller at vi kunne lave en dag om måneden, hvor fx enlige forældre kunne få råd til at invitere deres børn med i byen og spise. Så kunne vi alle hjælpes ad med maden, og vi kunne arrangere bankospil med børnene, siger Anne.

Kommunen viser interesse i Havnestuen, og de er i god dialog om at finde nye lokaler. Og ifølge bestyrelsesformand Karin Kristensen, gjorde Havnestuen et sandt scoop, da de til generalforsamlingen i 2018 fik Anstina Krogh med i bestyrelsesarbejdet.

- Annonce -