Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Jørn Ungstrup

I mere end ti år kæmpede borgere, erhvervslivet og politikere i Fyns Amt i fællesskab for at oprette et gymnasium i Faaborg. I 1979 lykkedes det endeligt. Gennem årene har et utal af studerende tilegnet sig både dannelse og livsvisdom og danset den obligatoriske afsluttende dans om ymerbrønden. Gymnasiets udvikling, og næsten afvikling, bliver her beskrevet af en, der har overvåget stedet på nærmeste hold i alle årene, nemlig Karen Dreyer Jørgensen, der sammen med gymnasiet kan fejre 40-års jubilæum til august.

I 1979 indkaldte Povl Marstal den nyuddannede cand. Mag. Karen Dreyer Jørgensen til samtale. Marstal havde fået til opgave at ansætte personale og sikre, at alt var klar til skolestart efter sommerferien. Der var endnu ikke skaffet lokaler, og samtalerne fandt derfor sted på Amtsgården.

Marstal var ikke længe om at beslutte sig, og allerede inden Karen nåede hjem, lå der besked: ’Der er en fra Marstal, der har haft ringet,’ oplyste barnepigen fejlagtigt.

Hvad Karen på det tidspunkt ikke vidste, var, at denne ansættelse ville være resten af livet. Resten af arbejdslivet, i hvert fald. 

Marstal ansatte i alt 12 lærer, og sammen skulle de bygget gymnasiet op fra bunden. Der var givet en rektorbevilling til den enkelte lærer, som blev ansvarlig for at indkøbe undervisningsmaterialer til sit eget fagområde for hele skoleåret.

– Der var ikke engang plads til bøgerne, de måtte stå ovre på Sundskolen. Men der opstod et utroligt fællesskab omkring det at bygge noget op sammen, fortæller Karen.

Bag Sundskolen blev der snart opført pavilloner, som helst ikke måtte omtales som barakker. Pavillonerne lå i en u-form, og de 12 lærere kunne dermed holde øje med, hvad der foregik i klasselokalerne hos de fire klasser, der netop var startet. Tre matematiske klasser og en enkelt sproglig. 

Karen underviste i latin, oldtidskundskab og fransk. De nysproglige elever havde latin i to år, og undervisningen bød på en slavisk gennemgang af det grammatiske system.

– Den slaviske gennemgang var god, men kedelig. I dag undervises der på C-niveau og her går vi igennem systemet i mindre omfang, men i en sammenhæng med det aktuelle for eleverne. Det giver ikke helt det samme overblik, fortæller Karen.

I 1981 blev det nuværende gymnasium opført. Lærerne blev inddraget i processen og taget med på råd. Dengang var sundsøen blot en mark, og i dag kan det ærgre Karen, at de fleste vinduer peger væk fra udsigten over vandet.

– Det er vist tydeligt at se, at det var moderne med jordfarver dengang, griner Karen.

– Det var nok en fejl at placere gymnasiet udenfor byen, det ville have givet meget liv i byen, hvis det havde ligget tættere på centrum. Omvendt er placeringen helt ideel i forhold til undervisningen i naturfag, biologi og idræt, fortæller vicerektor Jesper Hasager Jensen. 

Karen supplerer i bedste gymnasielærerstil:

– Men vi bruger byen meget, fx i forbindelse med kunsthistorie, byen vrimler med arkitektoniske elementer. Tag fx museet, arkitekten må have haft et romersk hus i tankerne, da han tegnede det. Indenfor i museet er der et atrium, husets hjerte, og så husherrens kontor, hvor husherren Mads Rasmussen tager imod i figur af en bronzestatue, og så kommer den flotte hvælving, ligesom Pantheon i Rom.

År efter år har elever været gennem pluskvamperfektum, præteritum og andre grammatiske termer i Karens undervisning. Hun har på nærmeste hold fulgt ungdommens udvikling gennem fyrre år.

– Jeg synes, at eleverne i dag er meget høflige og venlige. Jeg må have haft tusindevis af elever, og jeg kan faktisk ikke huske en eneste, som jeg ikke kunne lide. Nogle lavede ikke meget, men jeg har kunnet lide dem alle.

Marstal var rektor gennem gymnasiets første nitten år, og lærerstaben, inkl. Karen, lurede en del på den nye rektor, der skulle starte.

– Jeg kan huske, at vi snakkede om, at vi skulle ’få styr’ på den nye rektor, men det var nu ham, der fik styr på os. Claus var dygtig og havde især den pædagogiske udvikling i fokus. Han fik trukket mange projekter hertil, bla. filmprojekter og talentprojekter. Begge var dygtige rektorer og vidende mennesker, som man kunne føre spændende samtaler med, forklarer Karen.

Moderne tider

I 2007 overgik Faaborg Gymnasium fra at være en amtslig institution til at være en selvejende institution. I 2014 blev gymnasiet ramt af sparekrav fra regeringen. Over en 7-årig periode (2014-2021) skal der ske en besparelse på 20 %, samtidig med at elevtallet nedskrives med 1/3.

– Vi er i den periode gået fra at have i overflod til at mangle ressourcer, og i 2018 blev det for første gang i gymnasiets historie nødvendigt at afskedige medarbejdere, fortællervice rektor Jesper Hasager Jensen.

Hårde tider kan fordre nye tankerækker. Og netop nye tanker og tiltag er der mange af på vej for Faaborg Gymnasium, der er nemlig nye samarbejdsplaner på vej.

– Vi arbejder på et samarbejde med gymnasiet og erhvervsskolen i Svendborg, evt. med henblik på en fusion af institutionerne. Men det tager lang tid og vil tidligst ske i 2021. Med det samarbejde vil vi kunne tilbyde et større udbud af uddannelser, fx erhvervsuddannelse og HTX, og måske et 10.-klassestilbud, som for mange kan lette skiftet fra grundskolen, fortæller Jesper Hasager Jensen.

Med finansloven i 2018 blev Faaborg Gymnasium sikret 500.000 ekstra i de næste tre år, og dermed er eksistensen sikret. Drømmescenariet er, at der kan oprettes tre klasser pr. årgang fremover. Skrækscenariet er ikke længere, at stedet lukker, men at der kun kan mønstres elever til 2 klasser pr. årgang.

– I marts lander vores endelige elevtal, og vi må nok desværre se os nødsaget til at afskedige personale, men vi regner med stabilitet og evt. vækst i årene fremover, fortæller Jesper Hasager Jensen.

Denne uge kører Faaborg gymnasium ’devicefri uge’. Mobiler og andet teknologisk udstyr er lagt væk. Det vækker minder hos Karen.

– Dagligdagen er meget præget af elektronik, og jeg irriteres hver eneste gang, der er svigt i IT’en, hvad enten det skyldes systemet eller mig selv. Og så må jeg bare indrømme, at jeg savner en overhead-projektor, griner Karen.

Ligesom gymnasiet har Karen Dreyer Jørgensen til sommer fyrre års jubilæum, og her planlægger hun et farvel til sin karriere som gymnasielærer bag sig.

– Jeg er jo oldtudsegammel, så jeg kan jo næsten ikke være andet bekendt, griner Karen. Jeg kunne ikke have haft et bedre arbejdsliv, jeg har været omgivet af søde, dygtige og kloge kolleger og elever. Og det er flot, som kulturen på stedet er bevaret, på trods af besparelser mm.

Tidligere rektor Claus Jensen giver Karen nogle flotte ord med på vejen:

– Karen Dreyer Jørgensen hører til de sjældne få, som har været med hele vejen fra gymnasiets første dag som en utrættelig forkæmper for latin og de klassiske fag. Utallige er de elever, som hun med sin begejstring og sit smittende engagement har fået til at interessere sig for vores kulturelle rødder i det klassiske Grækenland eller i det gamle Rom, uden at det blev det mindste støvet, fortæller Claus Jensen.

Selve jubilæumsfesten er endnu ikke planlagt, men det skal nok blive festligt, lover Jesper:

– Vi skal fejre både skolen og Karen. Det bliver et stort kulturelt tab, at Karen ikke længere vil være at finde på gangene på Faaborg Gymnasium.

Karen svarer og runder af:

– I ringer bare, hvis I har brug for mig. 

Selvom det ikke bliver Claus Jensen, der som rektor skal tage afsked med Karen efter 40 år, har han gjort sig tanker om Karens virke:

– Jeg har engang nævnt for hende, at hun ved sin afgang skulle have en latinsk sentens med på vejen. Ordene, som kendetegner Karen i hele hendes virke, er Semper Ardens, ’altid brændende’. Sådan har hun været, og hun kan være stolt af at have præget i hundredevis af elever og brændt sig ind i Faaborg Gymnasiums sjæl. Jeg kan ofte i mit otium savne mine gode samtaler med hende.

FGs rektorer:

Povl Marstal 1979 – 1998

Claus Jensen 1998 – 2014

Sophie Holm Higging 2014 – 2018

FGs studieretninger:

1979: sproglig og matematisk

2019: 8 studieretninger indenfor de fire fakulteter: naturvidenskab, sprogvidenskab, samfundsvidenskab og kunst/musik.

Som noget særligt (og voldsomt populært) tilbyder FG idræt som et studieretningsfag. Her kombineres sportsgrene som mountainbike, kajak og o-løb med biologiundervisning.

- Annonce -