Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Jørn Ungstrup

Et naturskønt univers/Et blik for naturen

En karriere som succesfuld blomsterscenograf blev gradvist til en karriere som naturkunstner. Mogens Grønbech har øje for naturens potentiale som kunstudtryk, og i 2016 rykkede han fra København til Knold, hvor han har åbnet sit firelængede husmandssted op for alle, som ønsker at lade sig inspirere til kreativ udfoldelse.

– Velkommen til min legeplads!

Mogens Grønbech slår imødekommende ud med armene på den stentoppede gårdsplads allerlængst ude på Knold. De lidt diskrete skilte, der leder interesserede mod ’Grønbechs univers’, afløses af et sandt univers af kunstinstallationer. Mogens har forvandlet alt muligt og umuligt til kreative udsmykninger: dekorationskugler af lakerede blade, tørrede frøstande som opsatser, stilke fra skræpper viklet og vredet til stilistiske former, svampeskærme trukket på snor. 

 

Vi går rundt og indtager synsindtrykkene, mens Mogens fortæller og forklarer. Fra gårdspladsen, der er dækket med frøkapsler fra det store akacietræ, drejer vi til højre ind i en lille butik. Her er der kogler, æbleskulpturer og spækbrædder lavet af skiveskårne træstammer.

– Jeg bruger alle naturens ting, jeg kan slet ikke lade være med at nørkle, når jeg finder noget ude i naturen. Min udlejer importerer naturting fra hele verden, og dem bruger jeg også flittigt af. 

Vi går videre på det ujævne gulv stengulv i den gamle lade, der er forvandlet til udstillingsrum. En mosbelagt gyngestol, træagtige frøstande forvandlet til brugskunst, en kasse med tørrede kokosnødder.

– Jeg tester altid mine ting for holdbarhed. Jeg er observant på, om ting kan holde sig og bruges. Materialer fra de tropiske lande holder evigt, fx de her dækblade fra kokospalmen eller kokosnødderne. Jeg var i Costa Rica i forbindelse med et projekt for Danida, der var jeg som et barn i en legetøjsbutik. Alle de nye materialer skulle med hjem og prøves af.

Fra blomster til livsstil til naturkunst

Fra barns ben har Mogens spottet potentiale i dekorationsmaterialer. Som femårig bandt han dekorationer af freshier i forældrenes gartneri i Bellinge, og i 1984 vandt han danmarksmesterskabet i moderne blomsterkunst.

– Jeg ser naturen og har altid haft blik for naturen. Jeg må være født med talentet, eller født med jord i hovedet, griner Mogens.

Efter mange år med blomsterudstillinger og blomsterscenografier overgik Mogens mere til livsstilskunst, og i 1996 arrangerede han Danmarks allerførste livsstilsudstilling. Udstillingen var på Ledreborg Slot, hvor Mogens boede gennem 12 år.

– Jeg lod mig inspirere af de mange udstillinger med blomsterscenografi, jeg havde lavet for DR. Fra at have udstillet blomster i store haller, udstillede jeg nu livsstil i smukke omgivelser. Rigtig mange kom ind for at se livsstilsudstillingen, som også omfattede min private bolig på slottet. Jeg plejer at joke med, at jeg har haft mange grevinder i min himmelseng.

Mogens arbejdede ud fra visionen om ’at have det mindste firma og lave de største ting’. En vision, der virkelig lykkedes. På CV’et kan Mogens i dag kvittere for udsmykningsopgaver til events som bl.a.: Det europæisk Melodi grand Prix i Parken, kronprinsebrylluppet i Københavns indre by, Dronningens 70 års fødselsdag i Det Kongelige Teater. 

I 2008 forsvandt det meste af Mogens’ kundegrundlag, finanskrisen satte en brat stopper for alt, hvad der hed ekstravagance og events, og han måtte tænke i nye baner.

 

– Nu var det pludseligt moderne ikke at frådse, og konceptet med genbrug vandt ind. I dag arbejder jeg med at få virkninger ud af noget, der bare er der, fx de røde æbler. Jeg vil gerne hjælpe til at folk kan blive inspirerede og få øjnene op for noget, der er lige foran dem.

Oplevelser i overflod

Det næste rum har Mogens kaldt ’Den lille havfrues bolig under vand’. Som i de øvrige rum er formålet at skabe et komplet oplevelsesrum. Langs væggene er der stablet tagsten som giver indtryk af en mole, snegle kravler op langs tovværket, og farvestrålende abeloneskaller spiller i lyset fra gårdspladsen. Foran vinduerne er der opstillet en væg af film. Viklet på kryds og tværs. En lille frø har fundet sit endelige inde mellem lagene og danner en sort kontrast til det flimrende lys. Tørrede, lillablå staticeblomster fuldender den maritime oplevelse.

– Jeg vidste først ikke, hvad de her skaller hed, men en dag i Randers, hvor jeg havde lavet udsmykningen i forbindelse med byens 700 års jubilæum, kom prins Henrik forbi og oplyste mig om, at de hedder abeloneskaller og kommer fra Filippinerne, og at han i sine unge dage havde samlet mange af dem.

Efter en kort vindblæst passage på gårdspladsen lander vi i farveuniverserne. Et rum i sølv. Et rum i rødt. Et rum i kobber.

I det tilhørende farvedesign har Mogens kreeret sin kunst af naturens materialer: Frøbælge fra Indien, der er tørret ind og har vredet sig i formen, blade fra Mexico, der kan holde sig evigt, dekorative japanske lygter, også kaldet Physalis Alkekengi og skræpper fra vejstrækningen mellem Dyreborg og Faaborg.

– Jeg eksperimenterer med det meste. Jeg har fundet ud af, at gyvel tørret op og bliver sort og kan anvendes skulpturelt. Danske svampe klapper sammen, mens svampe fra de tropiske lande holder faconen. Og stilkene fra skræpper kan holde sig og formes, hvis de tages på det rigtige tidspunkt. Jeg kommer ikke udenom skræpperne, der er jo cirka en million af dem herfra og til Faaborg.

Kobberkunsten er Mogens’ nyeste påhit. Her vikles naturmaterialer sammen med kobbertråd, der genbruges fra kobberkabler. Blade og kogler får et kobberlag på det nyindkøbte kobberanlæg, og Mogens fryder sig over, at kobberbehandlingen øger både holdbarhed og robustheden.

Rundvisningen slutter i Mogens’ private bolig. Vægge, inventar, brugskunst, kunstinstallationer. Hjemmet vidner overalt om en mand, der lever for sit håndværk. På køkkenbordet ligger kobberkabel, tørrede frøbælge og en tang.

– Hvad det bliver til, er ikke til at vide, men det skal nok blive til noget.

Mogens vikler trådene fra kobberkablet ud og fortæller entusiastisk om trådenes farver, der ændrer sig, i takt med at han ruller dem ud, for til sidst at changere helt i irgrønne farver.

– Når jeg har valgt at byde publikum velkommen indenfor, så er det for, at de også kan se mine ting integreret. Her er nok lige lidt rigeligt, kunst over det hele, jeg kan jo slet ikke holde op igen.

Foruden kobberkunsten er Mogens begyndt at eksperimentere med vægtryk af planter, og til foråret har han planer om at skabe et grønt univers for publikum, hvor blandt andet skrigende grønne akrylplader integreres som kontrast i naturkunsten.

- Annonce -