Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Jørn Ungstrup

På hat med de kongelige og de kendte

På Hornegyden finder man Hattehuset. Indenfor i Hattehuset finder man Grete Hjorth, der på passioneret vis deler sin glæde og viden om hatte med enhver, der kigger indenfor i butikken.

På førstesalen sidder Grete Hjorth foroverbøjet ved symaskinen. Hun er omgivet af målebånd, sytråd, nåle, sakse og mannequinhoveder. På hovedet bærer hun som altid en af sine egne hatte.

- Annonce -

Når Grete kreerer hatte, akkompagneres hun af jazz-toner, der strømmer ud fra musikanlægget. Heroppe fra førstesalen har hun udsigt over marken og natur, men hun kan også spotte, hvis der triller en hatteinteresseret gæst ind i indkørslen. Så er Grete hurtigt nede ad trappen og ovre i butikken, der ligger i en selvstændig del af den store velholdte gård. 

Så snart døren ind til butikken går op, mærker gæsten, at her findes et ægte hatteunivers, hvor der eksisterer både viden og entusiasme i overflod.

– Jeg laver selv de fleste af hattene i butikken, men jeg er også en passioneret samler. Se her, på den øverste hylde har jeg min samling. Normalt opbevarer man fine, gamle hatte i særlige æsker, men jeg har valgt at vise min samling frem. Folk viser en god interesse for fortællinger om hattens historie, og jeg håber på at kunne inspirere dem til at begynde at gå med hat.

Butikken er indrettet med elegante hattestativer med hattebærende mannequinhoveder på toppen. På bagvæggen mellem vinduerne hænger der spejle, som kunstfærdigt er udarbejdet på mål af gamle dørfyldninger.

I butikken er der også en særlig afdeling for herrer. Her er der mandehatte, som Grete bestiller hjem i enkeltstyks og retter til, så de passer til det europæiske look.

– Jeg fandt på at lave en herreafdeling, da der skal være noget til de mænd, der er med deres koner på indkøb. Jeg opdagede nemlig, at de ellers bare blev stående henne på dørmåtten, fortæller Grete grinende.

Livet er nu

Grete kan godt ærgre sig over, at hatten ikke længere er en naturlig del af vores påklædning. Hun mener nemlig, at den er en uundværlig del af påklædningen.

– I 60’erne stoppede man med at gå med hatte. Og i dag bruger mange frisuren som en slags moderne hat. Mange gæster har gennem årene fortalt, at de godt husker, at deres forældre gik med hat. Og nu taler de sgu om, at deres bedstemødre gik med hat. 

Hattene skal være noget, man bruger til hverdag, ikke kun til fest.

– Jeg vil gerne lave brugshatte, ikke fine selskabshatte, men hatte, hvor folk kan gå ud og se smarte ud. Hatte, der kan gøre folk til personligheder. Livet er jo lige nu, og jeg tænker mig altid godt om, når jeg laver nye hatte.

Materialerne til hattene henter Grete hjem fra bl.a. Holland. Strå, filt, stof og imiteret pels. De bedste materialer er presset hare- eller kaninhår. Designet holder hun i enkle, grafiske former, uden for meget forstyrrende pynt. Hun undgår gerne for mange kulørte farver, så en enkelt hat kan passe til mange slags tøj. Hver eneste hat ganske unik, da Grete kun laver én af hvert design. 

Målet med Gretes hatteproduktion er ikke at få solgt en hat. Det er at få solgt den helt rigtige hat.

– Jeg sælger ikke mine hatte på nettet. Det er vigtigt, at den enkelte hat bliver prøvet på. Den skal sidde som en drøm, ellers skal det ikke være den. Og så må de gerne se lidt frække ud og være praktiske. Hvis folk er lidt bange for at begynde at gå med hat, så opfordrer jeg dem til at prøve en skygge som en start. Jeg bearbejder alle, så godt jeg kan, men jeg presser aldrig folk til noget, de ikke har lyst til, fortæller Grete.

Hattens design skal også passe til tidens trend, forklarer Grete.

– Tidligere gav man hånd til hinanden, og der kunne damerne gå med store hatte med brede skygger. I dag kysser og krammer man hinanden, og så skal hatten tilpasses. Hatte i dag er blevet forenklet og mere praktiske. Skyggen skal fx være mindre, så hatten ikke falder ned på ryggen af damen, når hun får et kram.

Grete udvikler hele tiden på sine hatte.

– Den ene hat føden den anden. Og hvert eneste år laver jeg en hat, hvor jeg bare tænker ’juhuu’. Ofte får jeg lyst til at bruge den selv, men det ender næsten altid med, at den kommer over i butikken.

Stor betydning for både lokale og turister

Uanset hvor på matriklen Grete befinder sig, så kan hun høre, når der er gæster i butikken. Så ringer der klokker over hele huset. Hattehuset, de fornemme skilte ved vejen og Gretes ekspertise trækker hvert år mange gæster til.

– Turister bliver ofte trukket ind af den store hat ude ved vejen, og jeg giver dem gerne fortællingen om hattens historie på engelsk eller fransk – eller på mit cirkustysk. Det kan også være, at en gæst har hørt om mine hatte fra andre, der har været i min butik. Og så kommer her mange kunstnere og musikere.

Af de mere prominente gæster i butikken nævner Grete prinsesse Elisabeth og skuespiller Trine Dyrholm, der hvert år besøger Hattehuset sammen med sin mand Thomas Bendixen.

Det flotte hatteskilt ved vejen blev i 1980’erne lavet af en af Gretes kunstnerbekendtskaber, og med snart fyrre år i al slags vejr trængte skiltet for nyligt til en restaurering.

– Det er jo et frygteligt sted at være skilt, og hatten var simpelthen blevet rådden. En lokal håndværker tilbød at restaurere hatten, og straks den var væk, spurgte flere af de lokale: ’Hvor er hatten?’

Hattehuset synes at være blevet en del af den lokale identitet, og Grete Hjorth har ingen planer om at stoppe med sin butik.

– Jeg skulle nok have været pensioneret for mange år siden, men det har jeg altså ikke lyst til, forklarer Grete Hjorth smilende. 

Fakta om Grete Hjorth

  • Uddannet syerske i København ved Fonnesbechs Modelsystue i 1950’erne.
  • Gået 1 år på ’Ecole Speciale de Coupe et Couture’ i Paris, hvorfra hun har diplom.
  • Gift med Karl Åge Hjorth Jepsen, der også altid bærer hat.
- Annonce -