Artikel / annonce 

I 2001 startede Kim Frandsen lakeringsvirksomheden KF-lak på Smedemestervej. Næsten siden opstarten har han haft de samme 2 industrilakere ansat på fuld tid.

Alt er muligt

Hos KF-lak klarer de enhver opgave med vådlakering. De maler på alle materialer, lige fra plastik til aluminium. Og så varetager de mange forskellige opgaver, alt fra personbiler og industrilakering til maling af køkkenlåger.

– Vi tager emner op til 10 meter i længden. Men ingen opgave er for stor eller for lille. Vi siger aldrig nej til specialordrer eller meget små kunder. Hos os bliver alle behandlet ens – uanset ordrestørrelse, fortæller Kim Frandsen.

Fremtiden er lys

Hos KF-lak har de et godt samarbejde med de lokale tømrere, bygningsmalere og værksteder. Toyota er deres største bilkunde, og i 2017 landede de en fire-årig aftale om at servicere alle hjemmeplejens leasede biler.

– Vi skal udbedre alle skader og andet lak-arbejde på de kommunale biler, og det betyder, at vi går en sikker fremtid i møde, forklarer Kim Frandsen.

KF-lak har kunder over det meste af landet, selv københavnerne bestiller lakeringsopgaver i Faaborg.

– Vi er kendt for vores finish og kvalitet. Folk kan godt få en opgave klaret billigere et andet sted, men pris og kvalitet hænger sammen. Det føles bare SÅ godt at aflevere et flot produkt til kunden. De fleste sætter stor pris på at aftaler overholdes, og hos os er vi altid færdige til den aftalte tid, fortæller Kim Frandsen.

Skal din bil gøres rent efter sommerferien?

I 2016 ansatte Kim Karina til klargøring af biler. Her kan både private og værksteder få deres biler rengjort både udvendigt og indvendigt.

– Hvis bilen er beskidt efter en tur i sommerlandet, så står Karina klar til at give den en kærlig behandling, siger Kim Frandsen.

Har du lakeringsopgaver, store eller små, så ring gerne til Kim på 62 61 71 87.