Lørdag formiddag bød på både musik og motion på Torvet i Faaborg.

Fodboldsammenslutningen SFF 2015 afholdt sponsorspinning, og her var lokalpolitikerne Ole Pedersen (V), Søren Hillers (R) og Kim Aas Christensen (A) sammen med fodboldspillere og ledere i sadlen, for cykle penge ind til foreningens arbejde.

Det blev til en givtig time, hvor de snurrende spinningcykler resulterede i cirka 20.000 kr. til klubkassen.

Midt på Torvet bød Shopping Faaborg på levende musik med Nice Little Penguins, der er en del af sommerens “Gang i Danmark” program.

Gruppen bag landeplagen “Flying” formåede dog ikke at fylde byens store plads i samme grad, som Sussie & Leo og Rock Nalle tidligere har gjort det dette forår.

Se et billedegalleri fra formiddagen Torvet her:

 

 

- Annonce -