Søndag blev de fynske mesterskaber i moderne blomsterkunst afholdt på Jim Lyngvilds vikingeborg Ravnsborg.

De flotte rammer passede eminent til de smukke kreationer, der i dagens løb blev fremstillet i jagten på titlen som Fyns bedste og en adgangsbillet til DM.

Til lejligheden havde arrangørerne brugt lang tid på at udsmykke Lyngvilds domicil, og dagens gæster blev mødt af intet mindre end 6500 tulipaner, der trods vinterkulden pirrede gevaldigt til forårsstemningen.

Rigtig mange tilskuere havde valgt at tage turen til Haagerup, for at overvære de tre prøver, som de 19 deltagere i konkurrencen skulle igennem.

De tre lokale deltagere fra Tine P’s butik i Faaborg endte uden for medaljerækkerne, årets vinder blev Janne Andersen, der til dagligt betjener Tine P’s kunder i Kerteminde.

Se Jørn Ungstrups flotte billeder af blomster og blomsterpiger:

 

 

- Annonce -