Ny “sportsgren” afholdt stævne i Faaborg

I weekenden blev Danmarks første officielle Dragon Force 65 stævne afholdt i Faaborg sejlklub.

Dragen Force 65 er modelbåde med en længde på 65 cm.
Bådene er uden motor, men drives frem af sejl og ror der kan styres fra land med en fjernkontrol.

Det første stævne blev afholdt i smukt vejr, omend vinden var meget svag.
– Det lykkedes dog at få gennemført 9 sejladser, fortæller Henning Sørensen, der sammen med Søren Nielsen, begge fra Faaborg sejlklub, havde arrangeret stævnet.

– Vi havde håbet på flere deltagere udefra, men er dog meget tilfredse med dagens stævne. Vi fik prøvet at afholde et stævne for Dragon Force 65 og vi er på ingen måde blevet afskrækket, supplerer Søren Nielsen og lover, at der bliver flere stævner som dette i Faaborg i fremtiden. Vinderen af dagens stævne blev John Peterson fra Odense.

De ca. 15 Dragon Force 65 sejlere, der er i Faaborg, mødes hver søndag kl. 10 og træner. Og tror man, at det “bare er for sjov”, bliver man hurtig klogere. De lever sig ind i sejladserne, der sejles efter de almindelig kapsejladsregler og vendinger som styrbord, plads ved mærket og protester flyver gennem luften.

Se Jørn Ungstrups billeder fra dagen her: