Julemænd i alle størrelser benede igennem byen

Hvis nogen var taget på jagt efter julemanden i Faaborg lørdag formiddag, så var de kommet på en noget nær umulig opgave.

Byen var nemlig fyldt med julemænd og nisser i alle størrelser og i højt tempo.

Shopping Faaborg afholdt i samarbejde med Horne Løbeklub og Outdoor Sydfyn årets julemandsløb og 60 deltagere, heraf 24 børn, tog nissebenene på nakken og løb den 2.5 km lang rundstrækning igennem en eller flere gange.

Både Faaborg og vejret viste sig frem fra sin pæneste side, og det blev til endnu en dejlig decemberdag i byen.

Efter løbet var der æbleskiver, medaljer og sponsorede lodtrækningpræmier til de rød-hvide løbere.

Se Jørn Ungstrups galleri fra løber her: