Lyngvild samler tusinder til julemarked

0
8357

Fredag kl. 10 åbner Jim Lyngvild portene til sin vikingeborg i Korinth og inviterer indenfor til sit store julemarked.

I år løber markedet over to weekender og de mange gæster kan gå ombord i julegaver, smagsprøver og Lyngvilds private gemakker fredag, lørdag og søndag den 1., 2., 3., samt den 8., 9., 10. december.

Siden det første marked blev afholdt i 2015, har interessen været støt stigende. Således var der flere end 10.500 mennesker forbi hans julemarked i 2016.

– Vi kunne ikke håndtere én bil mere sidste år og mange kørte desværre forgæves. Derfor dobler vi i år op med en ekstra weekend.
Vi har med de to årlige markeder skabt en tradition, som mange glæder sig til. inkl. mig selv. Der er bare en god, afslappet og hyggelig stemning, fortæller Jim Lyngvild.

Udstillere fra hele landet glæder lokker med kendte mærkevarer og unik håndværk. Udstillerne sælger alt lige fra smykker, tasker, boligdesign, skønhedsprodukter, parfume,
brugskunst og håndværk, juledekorationer, blomster, julepynt og meget mere.

Samtidig kan billedet til årets familiejulekort klares. Der vil være smagsprøver på mange lækre fødevarer og mulighed for at købe mad og drikke hos fødevareudstillerne.

Årets julemarkeder byder også på en lille vikingelejr med aktiviteter for børnene, clairvoyance og julemusik fra Odense Tamburkorps.
Søndag begge weekender afholdes der stort julebanko for i alt 600 tilmeldte, med
flotte gevinster og masser af julehygge.


Der er parkeringspladser på marken 400 meter fra markedet og der vil traditionen tro være hestevogne til transport.

Læs mere om markederne på Facebook ”Ravnsborg markeder”.
Vi ses hos Jim Lyngvild, Hågerupvej 33, Korinth, 5600 Faaborg.

 

- Annonce -