Kursister demonstrerede mod nedskæringer

Eleverne på HF og VUC Faaborg valgte i at går at nedlægge al undervisning og i stedet vise deres utilfredshed med regeringens spareplan ved at demonstrere mod nedskæringerne.

– Faktisk skal der spares 14,7 milliarder på uddannelses området frem til 2021, fortæller formand for kursistrådet på HF og VUC Faaborg, Denice Wagner.

Formiddagen blev brugt foran skolen i Faaborg, hvor kursisterne i fællesskab satte protestskilte op på skolens græsplæne. Der blev også lavet bannere, som de efterfølgende tog med videre til den fortsatte demonstration i Odense.

Der var stor tilslutning til demonstrationen, hvor en stor del af kursisterne bakkede op.

– At spare på uddannelses området kan have store konsekvenser for en lille skole som Faaborg, der i forvejen er et sårbart sted. Ligeledes har vi rigtig mange solstråle historier med ordblinde, og jeg frygter også at disse besparelser vil gå ud over dem, fortæller Denice Wagner.
Denice mener, at der generelt tegner sig et billede af, at man fra politisk side svækker et i forvejen hårdt ramt uddannelsessystem.