På “Lokal lørdag” kan du møde ildsjæle, forfattere eller andre med noget på hjertet til en uforpligtende snak.

Birgit Arildsen, Faaborg, fortæller med baggrund i sin nye bog “At lande på livets bred – som en anden” om kræft, senfølger og ny identitet

Birgit Arildsen, der bor i Faaborg og arbejder som gymnasielærer, har skrevet bogen “At lande på livets bred – som en egen” ud fra sin egen fortælling, som ret mange andre vil kunne genkende. Bogen er en personlig beretning om kræft og senfølger af kræftbehandling. I bogen fortælles om oplevelsen af at blive til en anden – på meget konkret vis i rollen som kræftpatient, og på mere subtil vis i årene, der følger efter. Bogen tematiserer ensomheden i at kende til ‘livets grænseland’ og kredser om det svære i at finde balancen mellem at evne at kæmpe og at turde give slip. Bogen er skrevet på lige dele kærlighed til livet og alt, hvad livet har at give, og behov for at komme overens med sin egen historie.

Lørdag d. 11. august kl. 10.30 på Faaborg Bibliotek