Få et experttjek af dit syn

John Tornhøj får besøg af synsekspert Dorte Scheel Hansen, der tilbyder gratis synstjek hos Louis Nielsen i i Faaborg.

Louis Nielsen i Faaborg får besøg af synsekspert og inviterer til gratis tjek af synet i
butikken onsdag den 27. og torsdag den 28. september.

Butikken får besøg af optiker og synsekspert Dorte Scheel Hansen, som har mere
end 30 års erfaring i optikerbranchen.

Dorte Scheel Hansen byder interesserede på gratis konsultation og rådgivning.

– Dorte Scheel Hansen har blandt andet stor erfaring og ekspertise inden for flerstyrkebriller – altså briller, der har glas med glidende overgang, og som man derfor kan se både langt og læse med, fortæller chefoptiker hos Louis Nielsen i Faaborg, John Tornhøj, og tilføjer:
– Så for alle, der i forvejen bruger flerstyrkebriller eller overvejer at prøve dem, er der også ekstra gode muligheder for at få Dorte Scheel Hansens råd og vejledning om netop disse briller, så de kommer til at fungere optimalt.

Dorte Scheel Hansen tilbyder også en gratis udmåling af, om syn og briller fortsat passer optimalt sammen.
– Vi har tidligere prøvet noget lignende, og det har været en ekstra service, som kunderne har været meget glade for, siger John Tornhøj, og tilføjer:
– Besøget er blandt andet en ekstra god mulighed for at få en snak om de problemer, som man af og til kan opleve som brillebruger.

Pladserne hos Dorte Scheel Hansen onsdag og torsdag 27. og 28. september fordeles efter princippet om først-til- mølle. Det er gratis at få foretaget synstjekket, og booking kan ske ved henvendelse til Louis Nielsen Faaborg, Torvegade 25 C.