Tre partier indgår valgforbund

Palle Andersen fra Borgerlisten, Mads Holdgaard, Alternativet og Søren Hillers fra Radikale Venstre har indgået teknisk valgforbund

De vil sikre stemmerne på midten.

Borgmesterkandidaterne fra Det Radikale Venstre, Borgerlisten og Alternativet.

I dag kunne Søren Hillers (R), Palle Andersen (L) og Mads Holdgaard (Å) oplyse at de tre partier har indgået teknisk valgforbund.

Det betyder at stemmespild undgåes og antallet at mandater maksimeres i valgforbundet.

– Vi gør det for at sikre så mange stemmer som muligt på midten og skabe et mere nuanceret billede af det politiske landskab, så alt ikke ender i en præsidentvalgkamp, siger Mads Holdgaard.

Palle Andersen håber, at valgforbundet kan betyde, at de tre partier tilsammen bliver lige så store som de største partier. – Vores optimistiske håb er, at vi samlet set kan få valgt en 5-7 kandidater til den kommende kommunalbestyrelse, siger Palle Andersen.

De tre partier har endnu ikke taget stilling til, hvem de vil pege på som borgmester efter valget.

Søren Hillers kan sagtens finde en borgmesterkandidat i blandt de tre partiter, også selv om der kun er tale om et teknisk valgforbund. – Vores ambition er at få mest mulig magt på midten og skabe et bredt samarbejde, der er det her en godt skridt på vejen, siger Søren Hillers.

– Når det er sagt, så vil jeg sige at både Venstre og Socialdemokraterne har sympatiske kandidater, men jeg har svært ved at se dem som ledere af vores kommune med de udfordringer vi har i øjeblikket, siger Palle Andersen.