Ny behandling mod rygsmerter til Faaborg

0
898

Forskere fra Syddansk Universitet har udvalgt Faaborg Fysioterapi & Træningscenter ApS til at være blandt de første i landet til at tilbyde et helt nyt behandlingstilbud til folk med rygsmerter, skriver klinikken i en pressemeddelelse.

Behandlingstilgangen tager sit afsæt i den forskning som på nuværende
tidspunkt eksisterer på ryg-området og forskerne bag har både kiropraktisk og
fysioterapeutisk baggrund. De har netop udlært og certificeret 9 test-klinikker på
landsplan. Heriblandt er Faaborg Fysioterapi, hvor tre fysioterapeuter er klar til
at tage imod rygpatienter, hvad enten der er tale om nyopståede eller langvarige
ryggener.

Behandlingstilgangen hedder ”GLA:D ® Ryg” og er bygget op efter det populære
”GLA:D ® knæ/hofte”, som også er udviklet af forskere fra Syddansk Universitet
og som nu er udbredt i bl.a. Canada, Australien og på vej til Kina.

”GLA:D ® knæ/hofte” er udbredt i hele landet med ca.1100 certificerede
fysioterapeuter og mere end 25.000 registrerede patienter. Håbet er at ”GLA:D ®
Ryg” bliver en ligeså stor succes til gavn for alle med rygsmerter og i Faaborg er
vi altså nogle af de første, der kan afprøve det.

Der er tale om et uddannelses- og træningsforløb, hvor patienter lærer at
håndtere deres rygsmerter og igennem 8 uger træner sig til en stærkere og
smidigere ryg med fokus på bevægelsesmønstre og adfærd samt en forståelse af
de mekanismer som er i spil, når ryggener opstår.

I Faaborg Fysioterapi er det Jens Dahl Rasmussen, Lars Thodsen og Sarah Louise
Kroman, som er blevet certificeret, men også kiropraktor Anne Dolleris, som er
bosiddende i Faaborg og som driver Kiropraktisk Klinik i Haarby, er blandt de
første certificerede.

Det er første gang at kiropraktorer og fysioterapeuter går sammen om en fælles
tilgang til behandling af ryggener og dermed er der åbnet op for et forhåbentlig
fremtidigt samarbejde på tværs af faggrupperne til patienternes fælles bedste.

- Annonce -